Gave!

I dag lå der en gave i postkassen, da Eva, Ida og jeg kom hjem. Gaven var egentlig til Eva, men der er jo visse fordele ved at være storesøster til en på 3 måneder, bl.a. at man kan få lov at åbne alle lillesøsters gaver. Så Ida satte sig straks ned og åbnede gave med alt overtøjet på (derfor heller ingen billeder af den ellers meget fine indpakning).


Det var den sødeste 70'er børnebog fra mindst lige så søde Mejse. For noget tid siden så jeg denne bogforside på Mejse blog og har flere gange tænkt på jeg ville skrive til hende for at spørge, hvor den var fra, da jeg synes forsiden ville være et sødt billede til at ramme ind til Evas værelse. Men jeg fik aldrig skrevet. Til gengæld mødte jeg Mejse på Forårsmarkedet i Odense og spurgte om bogen der, fordi jeg gerne ville prøve at finde den selv, men så i dag dumpede den altså lige ind i vores postkasse, fordi Mejse synes min lille Eva skulle have den.

Så tusind, tusind tak Mejse! Jeg blev virkelig glad og sætter stor pris på den. Nu vil jeg have scannet forsiden og få billedet printet ud og rammet ind - så kan Eva både få glæde af bogen og af billedet.

PS: Hold godt øje med Mejses blog i denne uge, den har nemlig fødselsdag og op til flere give aways i gang på den konto.

4 kommentarer

  1. Det var i hvert fald så lidt! Jeg er sikker på bogen er havnet det helt rigtige sted :)

    SvarSlet
  2. Aj den har jeg læst 1000 gange i min barndom!!!! Den er fantastisk, og der var faktisk flere gode i den serie. Jeg må finde den i gemmerne:)

    SvarSlet
  3. Ej hvor sødt af Mejse! Blogland er bare så hyggeligt. ;0)

    Mvh Dorthe
    Ps. Har du fået mine mails?

    SvarSlet
  4. Hvor skønt! Min datter er vild med de bøger:-* Min mor fandt de tre jeg havde frem fra gemmerne omkring juletid og nu er der fast inventar på skift omkring sengetid - især den med marmelade-tyven! Så kan selv en tre årig slikmund blive forarget og tage bladet fra munden;-D

    Søde mennesker man møder her i blog-land! Vil en tur på fødselsdagsvisit hos Mejse nu.

    Kærligst Mette

    SvarSlet