Tiger på spring?

Jeg ved ikke så meget om de der tigerspring, eller om det stadig hedder det, når baby ikke er en baby længere, men en lille bestemt pige på 22 måneder. I hvert fald er Ida i gang med en kæmpe udvikling lige for tiden. Hun forstår efterhånden rigtig meget af alle de ting, der sker omkring hende og er virkelig blevet skrap til at udtrykke sig sprogligt bare inden for de seneste par uger. Det er vildt sjovt og fascinerende at være vidne til, men det giver sørme også grobund til frustrationer hos Ida, og det er tydeligt at mærke, at det arbejder på højtryk inden i hende for at kunne rumme alle de nye kompetencer.

Jeg fandt følgende citat her, da jeg Googlede lidt om tigerspring, og det passer ganske vel på Ida-situationen herhjemme i disse dage, om man så kalder det tigerspring eller ej, når de ikke er babyer længere:

"I ved, at et tigerspring er på vej, når jeres barn bliver omklamrende og kræver opmærksomhed. I kan opleve anfald af gråd uden grund, at barnet bliver ængsteligt overfor fremmede, og at det er svært at gøre barnet tilfreds. Det kan også ske, at det hverken vil sove eller spise." 

Det gode ved det hele er, at man som forældre jo bare ved at revne af stolthed, når ens barn fremfører sætninger af 4-5 ords længde og hver dag kommer hjem med et nyt ord eller talent i rygsækken - også selvom det kan være lidt hårdt at håndtere et barn i sådan en rivende udvikling.

Drage i skjul?

At udvikle sig med fart på, det er altså hårdt. Så hårdt, at man godt kan falde tidligt i søvn midt på sofaen med rumpetten lige i vejret.