Fridag ved symaskinen

Så sent som i går gik jeg og fortalte min veninde om, hvor meget jeg trængte til en hel dag - eller i det mindste flere sammenhængende timer, hvor jeg bare kunne sætte mig og sy. Og allerede i dag fik jeg mit ønske opfyldt. Manden tog nemlig af sted med den store pige ud til farmor og farfar i formiddag og blev der helt til sidst på eftermiddagen. Så Eva og jeg har nydt dagen alene hjemme og det meste af tiden har jeg siddet foran symaskinen og Eva sovende på altanen. Det var i den grad tiltrængt - både at få syet noget af alle mine nye stoffer, men i særdeleshed også at få et lille break fra Ida, der i den grad sætter min (vores) tålmodighed på prøve for tiden.

Men hvad gør man så, når man får sådan en "fridag" fra sit barn? Man kaster sig da straks over at sy noget nyt tøj til hende! Og hun var da også vildt sød (som hun jo heldigvis oftest er), da hun kom hjem med røde kinder og vind i håret og straks ville prøve hendes nye bukser.

Spencer med sløjfe (tak for den idé Melissa).
Nu de varmere himmelstrøg er ved at være over os igen, er det også blevet tid til de løse og luftige tullebukser med smock i livet. Jeg kan i hvert fald mærke jeg skal have syet nogle stykker mere af denne model.
Udover tøj til Ida blev det også til et par stykker tøj, der skal gives væk i gave.

Rundskåret nederdel med rib i livet.
Baby-pludderbuks med rib i liv og ben.

16 kommentarer

  1. Det har da godtnok været en prodktiv dag. Det ser rigtigt fint ud alt sammen. Jeg kunne ikke engang tage mig sammen og få td til at sy en hue færdig, som er klippet;-)

    SvarSlet
  2. Har du seriøst nået alt det på en dag?? Det er da for vildt! Ville ønske, at jeg var bare halvt så produktiv! :)

    SvarSlet
  3. Lisa; Kender godt, når man ikke lige kan tage sig sammen til at få lavet selv små i teorien overskuelige opgaver :-) Nogle gange er det bare meget eller intet :-)

    Blomsterpigen; Ja, altså det meste var klippet på forhånd og så ellers sømmet i bund resten af dagen :-) Og det var også en af de dage, hvor det hele lykkedes i første forsøg ;-)

    SvarSlet
  4. Wow, hvor har du nået meget. Skønne stoffer du har valgt;) Lige til at blive i godt humør af ;)

    SvarSlet
  5. Milde Moses, hvor er du flittig...

    Husker du også i løbet af dagen at drikke en kop the, smutte en tur på toilettet, nuppe et stykke mad og nyde solen? ;-)

    Skøn blog du har. Dejligt at se hvor produktiv der er .. :-)

    vh
    Merete

    SvarSlet
  6. Sikke en skøn blog og sikke nogle smukke piger (: Er hermed fast læser.

    SvarSlet
  7. Dejlige sommerfarver:-) Kh Christina

    SvarSlet
  8. Du er jo vanvittig produktiv!! Husker, at du engang har skrevet at du ikke ejer en overlocker. Manner, du kunne nå meget med sådan én, hvis det her er tempoet uden... Det ser virkelig fint ud.
    Kh. Karen

    SvarSlet
  9. Sikke en produktivitet! Og lækkert med noget uforstyrret tid bag symaskinen. Rigtig fine sommerlige kreationer du har lavet. Det prikkede/blomstrede stof fra S&S er simpelthen så fint. Får også helt lyst til at investere i noget af det... Vil du ikke vise et full-size billede af den fine spencer? :)

    SvarSlet
  10. Hesselberg; Jo tak, synes også garderoben efterhånden trænger til nogle glade forårsfarver.

    Merete; åh jo, det blev da også til en kop kaffe, lidt frokost og nussen med baby :-)

    MIG; Velkommen til :-)

    Christina; Ja det er lige hvad man trænger til nu, hvor solen rigtig kommer frem.

    Karen; ja det er rigtigt at jeg ingen overlocker har - jeg ved faktisk ikke rigtig hvad det er sådan en kan :-) Men bliver efterhånden mere og mere nysgerrig på det. Måske jeg skulle ønske mig sådan en snart?

    Maiken; tak tak, og ja uforstyrret tid kan godt være i høj kurs visse dage :-) Der skal nok komme billeder af mere af spenceren.

    SvarSlet
  11. Mie, kig på indersiden af dine købte t-shirts, så ved du hvad en overlocker kan.
    Det er SÅ meget nemmere, når man syr i strækstoffer. Ikke noget med at skulle zig-zagge og derefter sy sammen. Overlockeren klarer det hele med et snuptag og skærer kanten pænt til.
    Fantastisk stykke maskineri :-)

    SvarSlet
  12. Overlockeren kan i dén grad gør mig sy-høj. Det er en fantastisk maskine, som ikke blot gør arbejdet meget mere nemt og hurtigt, men som ikke mindst gør noget virkelig godt for resultatet! især i strækstof. Slut med bølgende sømme! Og riben syes på i én arbejdsgang. Vældig vældig smart.
    Kort fortalt syer den med 3 eller 4 tråde og hæfter ud over kanten, idet den har en kniv der skærer stoffet i samme arbejdsgang som den syr.
    Ønske dig den straks - du vil blive så lykkelig for den!
    Mvh. Karen

    SvarSlet
  13. Smukke farver - misunder din hurtighed ved symaskinen...:-) Gid det var mig der var så flittig. Håber at der også blev tid til pauser..

    SvarSlet
  14. Ej hvor er det nogle lækre stoffer, rigtig forårs glade :) Hvor har du købt dem? Og også finde ting du fik lavet ud af dem.

    SvarSlet
  15. Savner at vide hvordan man syr en nederdel op forneden i strækstof. Har prøvet og det pukler rigtig grimt. Hjælp!!

    SvarSlet
  16. Pernille; Alle stofferne er fra Stof og Stil.

    Anonym; det er vist der en overlocker kommer til sin ret. Det er rigtig svært at gøre det pænt forneden i strækstof på en almindelig symaskine. Jeg ville måske prøve at sy skråbånd på i stedet, hvis du ikke kan få det ordentligt pænt.

    SvarSlet