Når 2 bli'r til 3 bli'r til 4




Det er måske lige kækt nok at skrive et indlæg omkring mine erfaringer som en 4-personers familie, her kun 14 dage efter familieforøgelsen. Men nu gør jeg det alligevel for der kan jo altid komme opfølgende indlæg i takt med mine erfaringer vokser. Desuden havde jeg inden Evas fødsel gjort mig en del tanker omkring håndteringen af Ida og hvordan hun ville tage dét at blive storesøster og det er hvad indlægget her handler om.

Ida nåede "kun" lige at blive 20 måneder gammel inden hun blev kastet ud i sin nye tilværelse som storesøster. Som nogle af de mere eftertænksomme børn fra børnehaven henne i Idas institution bemærkede, når de så min mave, så skulle Ida være en lille storesøster. Derfor har det også været svært for os at forklare, hvad det var der skulle til at ske og vores holdning har da også hele tiden været ikke at gøre for stort et nummer ud af det over for Ida. Vi ved også, at inden længe kan Ida slet ikke huske, at der har været en tid uden en lillesøster. Men vi har dog talt en del om babyer, snakket om en lillesøster, kigget på babybilleder af Ida osv. Så selvom hun ikke på forhånd har forstået, hvad der snart ville ske, så har Ida talt meget om babyer, har kunne identificere babyer i bøger, på billeder og irl.

Efter vores baby så endelig kom til verden, har Ida bare været så glad for hende lige fra første færd. Ida havde været nogle dage hos farmor og farfar inden jeg fødte og kom hjem til os igen sidst på eftermiddagen, hvor jeg havde født om morgenen. Hun blev heldigvis først rigtig glad for at komme hjem og ville gerne over til os at sidde. Da hun havde siddet lidt hos os fortalte jeg, at vi havde noget vi skulle vise hende og satte hende over til Evas lift, hvorefter Ida gjorde store øjne og virkede rigtig glad. Nu snakker hun stadig rigtig meget om "Baby" og Eva er den første hun vil kramme og kysse, når hun kommer ind i vores seng om morgenen. Om aftenen kan vi høre hun ligger inde i sin seng og siger "faar, moar, Dida, Baby!". Det er noget så kært og kan virkelig få et moderhjerte til at smelte.

7 kommentarer

  1. Hvor er det dejligt at høre!
    Det lyder fuldstændig som vi også oplevede det at blive en familie på 4. Lilje, som også var 20 mdr da hun fik en lillebror, var også vild med ham fra starten - og er det stadig! Nu er lillebror 4 mdr, og der har intet negativt været at mærke på Lilje (og hun skiftede endda også dagpleje 1½ mdr efter hun var blevet storesøster), det er helt utroligt - og simpelthen så dejligt! Hun er meget interesseret, kysser og krammer - også som det første om morgenen og sidste om aftenen. Og nu er Alvin også for alvor ved at opdage hende - smiler og griner af hende. Dét smelter virkelig også moderhjertet!
    ... At Lilje så stadig kalder ham baby, er en helt anden sag. Ikke en eneste gang har hun sagt Alvin.. Ha ha...
    Jeg håber det vil fortsætte ligeså dejligt, som det er startet for Jer også!
    Kh Louise

    SvarSlet
  2. Årh...:) Skøn fortælling og dejligt at høre, at Ida tar det så flot!

    SvarSlet
  3. Åh hvor er det skønt! Jeg tror slet ikke det altid er så skidt, at få dem tæt på hinanden. Vi fulgte jo "reglerne" og lod der være 3 år mellem vores, og det er altså ikke det perfekte tidspunkt, som mange jo ellers mener.

    Min datter er meget glad for hendes lillebror, men det har også været hårdt at blive storesøster og starte i børnehave næsten samtidig. Nu efter 3 mdr. er hun blevet rigtig glad for ham og er ikke så jaloux mere. Hun beskytter ham og gør gerne opmærksom på at det er HENDES lillebror, hvis nogen skulle komme for tæt på.

    Det bliver da for fedt for dine piger at være søstre og så oven i købet være tæt på hinanden i alder. Det er hårdt i starten, men det bliver sikkert super fedt senere :D

    Mette

    SvarSlet
  4. Ej, en sød lille historie. Jeg kan ikke lade være med at sprøge om Ida slet ikke bemærkede at din mave ikke var så stor, da hun kom hjme fra farmor og farfar. :O)

    SvarSlet
  5. Årh, hvor skønt! Smelter lidt, når du fortæller om udbruddet af kærlighed og kyssene, som lillesøster får :)

    Jeg er SÅ spændt på, hvordan det bliver for vores søn at blive storebror her til maj. Det bliver lidt anderledes på den måde at han er knapt tre til den tid, så alderen gør at vi kan forberede ham mere konkret på hvad en baby er og betyder. Men han er jo stadig vores lille dreng og det er nok noget af det vigtigste at huske at han ikke bliver stor fordi der kommer én, som er mindre :)

    Jeg håber at du vil fortælle mere om Idas reaktioner på Eva hen ad vejen.

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  6. Hej Mie
    Jeg har fulgt dig længe, og jeg kan rigtig godt lide din ærlige og ligefremme stil. Jeg er ikke så god til at kommentere. Jeg ved aldrig rigtig, hvad jeg skal skrive, men dette indlæg ramte mig virkelig. Hvor er det bare dejligt at høre, at Ida synes, det er dejligt med en lillesøster, selvom hun selv er en lille storesøster (hvor er det et sødt udtryk:-)). Jeg læste dit indlæg med stor interesse, for jeg har selv en søster som er 20 mdr. yngre end mig selv, og vi har altid nydt hinandens selskab og leget meget sammen, og nu her sidst i 20'erne er vi jo bare jævnaldrende og super gode veninder. Jeg har selv en datter på næsten 10 mdr. og jeg vil rigtig gerne give hende en søster eller bror, når hun er omkring de 2 år. Det er manden helt med på, men det passer bedst i forhold til job, at vi først får nr. to, når vores pige er lidt over to år. Vi bruger prævention, men jeg går faktisk i mit stille sind og håber på, at jeg bliver gravid på trods af præventionen, så der ikke bliver så langt imellem dem;-)
    God weekend til dig og dine - dine to små piger er virkelig kære. Jeg er vild med billedet af de to små søstre i ens sweatre.
    Kh Iben

    SvarSlet
  7. Louise; Jeg glæder mig også til at Eva også kommer til at "opdage" Ida. Ida vil også kun kalde hende for Baby og ikke noget andet :-)

    Mette; Ja jeg tror heller ikke altid, at det er en fordel at de er ældre og kan forstå lidt mere af, hvad der sker. Men der er jo fordele og ulemper ved begge dele.

    HelleJescika;Nej sjovt nok har hun slet ikke sagt noget om den "manglende" mave. Vi har endda kigget på billeder af, at den var stor, men det er ikke noget hun kommenterer.

    Mirjam; det er virkelig også noget at glæde sig til. Skal nok følge op med en masse "snak" om de 2 søstre :-).

    Iben; dejligt at have "ramt" dig med mit indlæg og altid dejligt at høre fra faste læsere. Håber I får en familieforøgelse på ønsket tidspunkt. Nogle gange er det nok bedst ikke at prøve at planlægge for meget, men bare tage tingene som de kommer. Vi havde også planlagt at vendte lidt med nr. 2 til der var mere styr på arbejde og boligsituation, men det skulle vi altså ikke selv bestemme ;-) for pludselig var jeg så gravid med lille Eva og det var jo bare super dejligt selvom det ikke var planlagt.

    SvarSlet