Putteklud med applikation



I dag fik jeg lagt mit strikketøj lidt fra mig og fik gang i symaskinen og nogle stofrester i stedet. Det blev til denne putteklud med en masse nulre-stropper og applikation til Baby#2. Papegøje-applikationen er lavet i Liberty og Småfolk rester.



Jeg har lagt et enkelt stykke pladevat i som jeg har quiltet fast fra bagsiden med stjerner lavet i fri hånd. Både bagsidens stof og idé til stjernerne er rester fra denne kjole som jeg lavede til Ida sidste år.

Ellers går mine dage for tiden bare med at vente; vente på veer, på at vandet går, tiden går, vente på der bare sker et eller andet. Det er en underlig vakuumpakket tidslomme man befinder sig i, når man sådan går rundt og venter på at skulle sætte et barn i verden.

9 kommentarer

  1. Hvor er den skøn!!!
    Tror da en sutteklud må på "barselsgave-til-snart-kommende-nevø"-listen..;)
    Men jeg er novice! Vil du forklare hvordan du quilter fast?? Jeg kan ikke lige gennemskue det;) For jeg kan jo ikke se nogen "sting" på forsiden..
    Ha' en dejlig aften - kan tydeligt huske den tidslomme du er i lige nu..;) Spændende..
    KH Anne

    SvarSlet
  2. Hvor er den bare nuser. Helt vildt fin. Må også snart kaste mig ud i en sutte-putte-klud.

    Kh. Mette

    SvarSlet
  3. Anne; ja, det er en oplagt barselsgave. Jeg har kun quiltet pladevatten fast til bagsiden, hvorfor der ikke er stikninger på forsiden. Derefter har jeg syet de to dele sammen ret mod ret og lavet en stikning hele vejen rundt gennem alle lagene fra retsiden til slut.

    SvarSlet
  4. Tak for svar:) Sødt af dig..
    Det må jeg ha' kastet mig ud i..
    Tak for inspirationen;)
    KH

    SvarSlet
  5. Fin papegøje-klud! Jeg går og lader op til at applikere, så det er skønt at komme forbi her.
    Og ventetiden - ja, den beskriver du godt!
    Helle.

    SvarSlet
  6. Hvor er den fin :-) Og fin blog, du har. Kig gerne forbi hos mig. Jeg er ny blogger og er først ved at lære det hele, men håber på at ende op med en lige så fin blog som alle her andre :-)

    SvarSlet
  7. Sikke en fin papegøje. Det er en heldig lille en der ligger derinde. Det er en underlig tid til sidst, ikke at vide hvornår og hvordan og hvor længe..:-) Det bliver spændende. Vi går også og glæder os..:-)

    SvarSlet
  8. Åh ja, det er sådan en underlig tid til sidst. Og lidt spændende også ;-) Man venter og venter. og analyserer ALLE kroppens signaler. Hvor langt er du fra termin, Mie? Var det d. 3.?
    Pøj pøj med det hele :-)

    SvarSlet