Strikketid

Jeg fik lige sådan en lyst til at kaste mig over noget strikketøj. Derfor har jeg købt garn og opskrift til denne lille vest til Ida. (Billedet er lånt herfra)

Jeg plejer ellers at foretrække at sy eller hækle, da det giver de hurtigste resultater til en lidt utålmodig sjæl som mig. Måske det er noget med årstiden, der lægger op til strik?

Strik til Ida plejer jeg at overlade til hendes mormor, men har da haft lavet noget selv, nemlig denne babyponcho som hun brugte sidste vinter. Men den er ærlig talt også meget simpel at lave og på meget store pinde. Du kan finde den gratis opskrift på den lige her.


Hulmønster og ærmegab er det noget tid siden jeg sidst har været kastet over. Men hvis jeg kunne det en gang, så kan jeg vel igen! Hvor svært kan det være?

9 kommentarer

  1. Den opskrift har jeg også købt - og garn i samme farve som på billedet - men jeg har endnu ikke haft mod på at komme i gang med projektet, da jeg kender mig selv og min tålmodighed med strik med hulmønster :D Er spændt på at høre hvordan det går for dig :)

    SvarSlet
  2. Den er også fin den vest... :o)

    SvarSlet
  3. Den er rigtig fin den vest, men jeg tror du har ret i der skal en god portion tålmodighed til. Eller også er jeg bare kørt død i mit eget strikketøj;)

    SvarSlet
  4. Sikke en lækker trøje - den ser da ud til at være lige til at gå til - med dine evner, så går det helt sikkert glat :) Glæder mig til at se resultatet :)

    Kh Dorte

    SvarSlet
  5. Fin vest du skal i gang med, Mie. Det skal nok blive godt :-)

    Ponchoen har jeg også kigget på længe - taget tilløb, og jeg tror faktisk jeg vil i gang med en til Lilje inden så længe ;-)

    Kh Louise

    SvarSlet
  6. Hej Mie

    kan godt forstå du er faldet for den - den er super sød :)
    Har det lidt lige som dig med strik ..... det tager laaaang tid - men der er et og andet med mørke aftener og strik :)
    kh

    SvarSlet
  7. Jeg kan virkelig godt forstå du har givet dig i kast med den vest, for den er bare så fin.
    At du kanler dig en utolmodig sjæl, må jeg nu lige smile lidt af, Mie med alt det du syr i hånden, kan du vist ikke betegne dig selv som utolmodig. Jeg beundre din tolmodighed, med alle dine fede håndsyede tæpper.

    SvarSlet
  8. Sikke en lækker ting du skal begive dig i kast med....og skøn farve - er det også den farve du vil strikke den i??

    Jeg ville ønske at jeg kunne strikke andet end grydelapper og halstørklæder, men evnerne rækker altså ikke til mere end det...selvom vores skønne skønne dagplejemor har givet mig en opskrift på en lækker strikket nissehue, som Oscar skal have i første advents gave...hun er overbevist om at det kan jeg sagtens - nu får vi se:-)

    God fornøjelse med projektet...glæder mig til at se det færdige resultat!

    Kh. Malene

    SvarSlet
  9. I skal have tak for tilliden til at mit strikkeprojekt går godt :-) Jeg har bestilt det over nettet så går nu lidt utålmodigt og venter på det kommer frem så jeg kan komme i gang.

    Josefine; he he, ja med nogle ting har jeg tålmodighed kan jeg godt se. Det jeg bliver utålmodig over med strik, er at der ikke rigtig sker synligt fremgang selvom man strikker og strikker den ene pind efter den anden. Et projekt må for min skyld godt tage længere tid, men jeg skal bare også gerne kunne se jeg kommer nogle vegne, hvilket jeg synes man gør med fx lappetæpper, for hver lap viser jo fremgang.

    Malene; ja, jeg har bestilt det lyslilla garn til at strikke den i, så kommer den til at passe til meget af hendes andet tøj, der sjovt nok tit ender med at være lilla :-)

    SvarSlet