Rädda Jobba! #2

ADVARSEL: Følgende læsning er ikke for sarte sjæle!


I går blev Ida puttet nede i sin klapvogn sammen med sin dukkebarn, eller Duddu som hun er begyndt at kalde den. Da vi så gik over til Kajsas fødselsdagsfest i Valby vågnede Ida op og blev så gal og skrigende, at vi var til stor underholdning for alle vi passerede (flere vendte sig om og kiggede og jeg så sågar en, der stak hovedet ud fra sin altan for at se, hvor den hjerteskærende larm dog kom fra). Dette resulterede i (udover hedeslag og plukveer), at jeg spadserede afsted i meget rask tempo og målrettet blik for at komme frem til min destination så hurtigt som muligt.

Men ak, da vi nåede frem kunne jeg konstatere at Duddu ikke længere var i klapvognen! Først troede jeg måske manden havde taget den op fra klapvognen derhjemme efter hun var faldet i søvn. Men da vi kom hjem sagde han, at det ikke var tilfældet. Ida må altså have smidt ham ud fra klapvognen i ren arrigskab og jeg må have været så fokuseret på at komme væk fra gaden, at jeg ikke har opdaget det.

Stakkels Duddu, alene og våd ude i den kolde nat. Da jeg lige har set Toy Story 3 har jeg ikke alene haft dårlig samvittighed over for barnet, men mindst lige så meget over for den stakkels dukke. Så i dag da jeg kom hjem fra arbejde cyklede jeg turen vi havde gået i går for at se om jeg kunne finde den igen. Men ak, forgæves....

Den dårlige samvittighed over for barnet kan heldigvis fikses, da jeg ved lige hvor jeg kan få en ny dukke helt magen til. Det står værre til med den dårlige samvittighed overfor Duddu. Jeg kan kun håbe, at der er et andet sødt lille barn, der har fundet den og leger med den, putter med den og kysser og krammer den lige så meget som Ida gjorde. SUK!

5 kommentarer

  1. Hej Mie.

    Pyyyh det er da næsten en helt gyser..... Som desværre ikke ender som et godt eventyr :o/ Husker da i grunden også børnetimen om Jobbe.... Han kom godt nok altid ud på de vildeste eventyr. Ham havde jeg helt glemt :o)

    Kh Anette

    SvarSlet
  2. Åh nej da.... Har selv lige set toystory 1 og 2, så an godt forstå du fik det dårligt ;O)
    Håber Ida snart får en ny Duddu, som hun kan kysse og kramme.. Ved heller ikke hvad jeg skulle gøre, hvis min søns bamse blev væk. Han lyser helt op hver gang han ser den... ;O)
    Go aften.
    Kh. Susan

    SvarSlet
  3. Godt du fandt en god løsning på problemet. Og jeg kan nemt føle hvordan du har haft det med den forladte dukke. Jeg har altid været en stor dukkeelsker, og har haft svært ved at slippe mine dukker. (så jeghar stadig mange af dem endnu - som mine piger leger med). Vi må håbe at den gamle dukke er fundet og elsket af en sød pige.
    Og godt at Ida ikke kunne se at den ny dukke var en ny dukke.

    SvarSlet
  4. Kender det så godt!!! Har lige været igennem samme mareridt med min søns nu sporløst forsvundne Mau/kat. Han er heldigvis stor nok til at forstå tabet -mau væk ik mor? siger han. Men oh jeg pines også ved tanken om Maus endeligt... Bedstemor havde heldigvis en erstatnings-kat som nu får lige så meget kærlighed som Mau. Så der er håb forude...
    Håber du finder en erstatnings-dudu til Ida. Kram fra Clara

    SvarSlet
  5. Åh, stakkels Duddu !!
    Det bringer sørgelige minder om dengang min Bertram mistede sin højtelskede tøjkanin på selvsamme måde en dag vi var i skoven for nu halvandet år siden.
    Vi ledte stier og skovbund tyndt i flere dage men forgæves. Bertram var knust og kanin var forsvundet. Både synd for dreng og kanin :-(
    Kanin var købt af nogle venner på en ferie i Sverige, så jeg kunne ikke købe en ny. Det var svært at forklare en dreng på to et halvt.
    Jeg håber Duddu har fået nyt hjem og at Ida bliver ligeså glad for den nye Duddu :-)
    Kh Ulla.

    SvarSlet