DIY - håndquiltet legetæppe


Her er så min tutorial på et helt igennem håndsyet og quiltet tæppe. Jeg synes selv det er nemt at lave, omend det er lidt tidskrævende.


Det første du skal bruge er kvadratiske skabeloner i pap. Siderne på mine skabeloner måler
A: 14 cm
B: 20 cm
C: 22,5 cm

Det er den mindste og den største skabelon du skal bruge til at klippe stofstykkerne efter.


Af den mindste skabelon klipper du de stofstykker, der skal være inderst i dine firkanter. Jeg plejer at vælge mønstret stof inderst og så noget ensfarvet yderst. Det synes jeg giver det mest rolige resultat, men man kan jo mixe og matche så vildt som man lyster.

Af den største skabelon klipper du så de firkanter der bliver ydersiden på firkanterne og derved også bagside på det færdige tæppe.

TIP: Jeg synes den nemmeste måde at klippe firkanterne ud på, er først at rive strimler i den bredte skabelonen har og så klippe af dem. Så kan man også ligge flere strimler oven på hinanden og klippe flere firkanter af gangen. Det gør ikke så meget, hvis kanterne ikke bliver heeelt lige, for det kan man rette til senere i processen.


Herefter klipper du pladevat til hver firkant, også efter den mindste skabelon.

Der hvor jeg køber pladevat kan man kun få den tykkeste slags, hvilket jeg synes bliver lidt for tykt til tæppet. Så når jeg har klippet en firkant, deler jeg pladevattet til to tyndere kvadrater. Det sparer også noget klippe-tid.


Nu skal du bruge den midterste skabelon og de store stoffirkanter.

Placer pappet midt på firkanten og fold stofkanterne ind over pappet og pres dem så kanterne bliver helt lige hele vejen rundt.


Fold herefter firkanten på midten og stryg henover det, og så fold det endnu engang og stryg igen.


Når du folder ud igen har du så et fint lige kryds på stoffet, som du skal bruge som "hjælpelinjer".


Så laver du et lille fold i hvert hjørne, der starter ved hver midter-hjælpelinjen, og presser det.


Herefter folder og presser du de 4 "nye" hjørner ind mod midten. Når det er gjort har du en færdig yderfirkant.


Dem bliver du så ved med at lave indtil du har nok til at parre med hver af dine inderfirkanter og et stykke pladevat.

Jeg plejer at veksle lidt imellem at stryge yderfirkanter og så sy dem, ellers kan man godt gå lidt død ved strygejernet. Men et lille tip er at stryge foran fjernsynet eller høre en god lydbog imens. Selv har jeg fået set en masse afsnit af diverse mere eller mindre indholdsrige serier, mens jeg har strøget firkanter.


Pladevat og mønsterstof lægges ind i yderfirkanten og "flapperne" foldes udenom. Her kan det så godt være mønsterstof og pladevat skal klippes lidt til, så det passer helt med kanterne.


Så syr du med de pæneste sting du kan, i kanten gennem alle lag hele vejen rundt.

Brug gerne noget lidt tykkere sytråd end det man almindeligvis bruger til at sy med. Jeg bruger noget tråd til maskinquiltning, der er en blanding af bomuld og polyester. Skal det være ekstra godt, så køb noget der er til håndquiltning, det er endnu tykkere i kvaliteten. Tilgengæld er der ikke så mange meter pr. rulle, så det kan godt blive til en del ruller til sådan et tæppe.


Efterhånden som du får syet disse firkanter, kan du begynde at sy dem sammen til banner i den længde/bredde du nu ønsker dit tæppe skal have. Som med alt andet håndsyet patchwork sys disse firkanter sammen i yderkanten med små tætte sting, ret mod ret.

Til dette bruger jeg almindelig sytråd, da det andet bliver for tykt hertil.


Herefter kan du begynde at sy banerne sammen på samme måde.

Her tester Ida, at tæppet har en passende størrelse til at lege med dukker på.

Dette bliver du ved med til tæppet har den ønskede længde og bredde.


Så mangler der kun at blive syet kantebånd på hele vejen rundt. Dette kan man jo vælge at gøre på maskine, da det går væsentligt hurtigere, og den løsning har jeg selv brugt på flere af mine tæpper. Men for at få det fuldendte håndsyede look, foretrækker jeg, at gøre det i hånden, hvis jeg synes jeg har tiden til det.


Og så er tæppet færdigt og klar til brug.

Håber denne DIY har givet nogle af jer mod på at kaste jer ud i projektet (og jeg vil selvfølgelig gerne se de færdige resultater).

27 kommentarer

  1. WOW!! Du må i den grad have tålmodighed!! Det er et super fint stykke arbejde du har lavet, jeg er meget imponeret over at det er syet i hånden!!

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  2. Årh! Sad lige og kiggede efter den guide den anden dag. det frister virkelig. men jeg bliver en lille bitte smule skræmt over det med tålmodighed. Sååee, jeg må nok hellere lige overveje det lidt mere....Men åh, hvor ER det altså flot!

    SvarSlet
  3. Altså det gode ved dette tæppe-projekt, synes jeg, er at man kan veksle mellem arbejdsopgaverne og lægge det væk og finde frem igen, fuldstændig som man har tålmodighed til :)

    Så bare kom i gang - det er et godt efterårs/vinterprojekt (og man kan jo snildt side og sy på det mens stuen er okkuperet af mærkelige mænd;))

    SvarSlet
    Svar
    1. hahaha, Mie. Se lige hvor mange år jeg har overvejet det. Og nu er jeg her igen :)

      Slet
  4. Sikke et fint tæppe, men jeg er også lidt skræmt over at skulle sy så meget i hånden, men måske en dag min tålmodighed er til det:-)
    Superfint er det ihvertfald.
    Kh Mette

    SvarSlet
  5. SUPERFLOT! Og kræver en engels tålmodighed, og den har jeg vist ikke, men jeg er vildt imponeret og det er en fantastisk guide, du har lavet....måske skulle jeg sætte et lignende projekt på min "to do" liste

    SvarSlet
  6. Det er rigtig flot og jeg ville meget gerne lave sådan et, meeen jeg tror som mange af de andre at jeg ville køre sur i det store arbejde. Håber jeg en dag får modet til det.

    SvarSlet
  7. Det var dog den vildeste DIY i blogland ever!! Hvor er det fedt!! Super lækker visuel forklaring!! Tusind tak.

    SvarSlet
  8. Hej Mie

    Allerførst - tak for en fantastisk blog .

    er selv øvet patchworker- men færdig med at lære bliver man jo aldrig :)
    Denne DIY er vildt go´ - har aldrig syet "japansk folde teknik" som "skrå" firkanter ved ikke lige hvad de hedder - men som cirkler der bliver firkantede - efter foldning:) ved det kræver masser af tålmod....
    men ved sammen syning af kvadrater syr jeg dem sammen, hvor jeg hele tiden stikker indefra .... så ligger de mere fladt synes jeg
    men flot er tæppet ....

    kh

    SvarSlet
  9. Tak skal I have. Kan kun sige, at jeg ikke selv er tålmodighedens mester, men dette arbejde har nu en terapeutisk virkning på mig alligevel. Synes bare man skal kaste sig ud i det, hvis lysten til at prøve det er der.

    Marianne; Jeg har også lavet nogle tæpper med cirkler, der bliver til firkanter, men det er et endnu større arbejde synes jeg og er begyndt at foretrække dette i stedet.

    SvarSlet
  10. Hold op Mie.
    Tak for den fine DIY, får virkelig lyst til at give mig i kast med et.
    Gemmer det til senere, har vist lidt store projekter jeg skal have afsluttet først.

    SvarSlet
  11. Jeg er helt vild med det. WAUW... Tusind tak for en udførlig og letforståelig DIY. Helt sikkert noget jeg godt kunne finde på at prøve af. Har jo en håndarbejdseksamen til sommer, så det kunne da give lidt ekstar point ;O) hihi..
    rigtig flot.¨
    Kh. susan

    SvarSlet
  12. hold da op der er lidt at gå igang med hen over vinteren! sådan et må jeg da lave når engang jeg er færdig med mit slumretæppe.
    har linket til dette indlæg på min blog og håber det er okey med dig.

    go dag knus anja.

    SvarSlet
  13. Wauw!
    Sikke et projekt - og hvilket fantastisk resultat!

    Og virkelig flot DIY, tusinde tak Mie! Jeg ved ikke lige om jeg tager hul på det i den nærmeste fremtid, men en gang kunne jeg virkelig godt tænke mig det.

    Kh Louise

    SvarSlet
  14. tusind tak for DIY! det må jeg se om jeg kan få tålmodighed til en dag ;) linket er ihvertfald gemt. TAK!

    SvarSlet
  15. Øjjj! Hvor er det flot! Tak for at du deler ud af din kunnen, det er jo helt fantastisk :oD

    SvarSlet
  16. Ej hvor er det bare en super DIY - jeg skal helt sikkert igang med et til bettemanden :)

    SvarSlet
  17. hvor er det fint, :) det tror jeg da lige jeg skal ha lavet næste gang. nu skal jeg lige ha færdigjort et alm patchworktæppe med håndsyede firkanter :)

    SvarSlet
  18. Det er simpelt hen så flot det tæppe! Jeg bliver nødt til at lave sådan et til lillesøster. Tak for DIY!

    SvarSlet
  19. Hold da helt op et arbejde... Flot. Flot!!!!!
    Jeg ville aldrig blive færdig med det.

    SvarSlet
  20. Jeg læser med stor glæde og beundring dine DIY's. Du laver nogle spændende ting og har nogle super gode vejledninger. Jeg har selv, med inspiration fra din blog, lavet et patchwork tæpper til min store dreng med fleece på bagsiden og et legetæppe/tæppe med fleece inden i til lillebror. Samt tre bolde med stropper og bjælde.
    Jeg har længe gerne ville lave et juletræstæppe på den 'rigtige' håndquiltet måde og du har nu endnu engang givet mig inspiration og hjælp til hvordan sådan noget kan gøres.

    Mvh Christine

    SvarSlet
  21. Super flot tæppe, tror også jeg vil prøve at begive mig ud i dette projekt. Hvor meget stof skal jeg regne med at købe? Tænker sådan metermæssigt til det størrelse tæppe du har lavet her?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg plejer at købe så meget af det inderste stof, som jeg synes tæppet skal være ca. i færdig størrelse da dette rives op i firkanter, der er den størrelse de skal bruges i. Det yderste stof skal man bruge en del mere af, da det skal bukkes rundt. Jeg har prøvet at beregne omtrent dobbelt så meget end det inderste stof, men det er for lidt og så har jeg skulle ud at købe mere - derfor har jeg heller ingen præcise mål på det. Prøv måske med 3x så meget af det yderste, som af det inderste (og så er det en god ide at købe det, hvor man ved man kan få mere, hvis det er).

      Håber det giver en smule mening :)

      Slet
    2. Mange tak for hjælpen. Har faktisk fået syet hele skidtet nu :D Yay! Nu er jeg så kommet til kantebåndet, som jeg aldrig har prøvet før. Har søgt lidt på nettet - vil også gerne gøre det i hånden, har du en lille kort vejledning til hvordan det gøres? Og specielt hjørnerne, det kan jeg slet ikke greje..

      Slet
    3. Hvor dejligt du er nået så langt :) Ja, det der med kantebånd er heller ikke lige min stærke side og som du selv nævner er især hjørnerne tricky. Jeg vil nok ikke kunne give en bedre vejledning end dem du kan google dig frem til. Tror måske Marapytta's blog har nogle gode tutorials til kantebånd, ihvert fald til at få en pæn afslutning, som jeg har haft meget glæde af. Håber du finder ud af det.

      Slet
    4. hehe, ja, men for søren det tager laang tid :p Så satser ikke lige på, at jeg laver et magen til igen foreløbigt :) Kan det passe at jeg har forstået det ret ved at, når jeg syer det i hånden, starter jeg med at sy det fast på retsiden og ikke vrangsiden, som de viser på dem med maskiner?
      Og måler du kantbånd af og klipper det i et stort stykke eller lader du det sidde på rullen og klipper af når du er kommet til enden?

      Slet
  22. Ej hvor er det flot! Dog er det ikke noget, jeg kan kaste mig ud i med al den håndsyning, for jeg har dårlige håndled :( Men virkelig flot arbejde!

    SvarSlet