Quiltede legetæpper

I går talte jeg efter og fandt frem til, at jeg indtil videre har lavet 7 tæpper med denne quilte/patchworkmetode. Alle 7 er givet i barsels- eller dåbsgaver og brugt til legetæpper. De er helt igennem håndsyede, men kan alligevel godt tåle en tur i maskinen, når de er blevet ramt for meget af babygylp eller andre lækre sager.


Tæpperne kan blive meget forskellige i deres udtryk alt efter, hvilke stoffer man vælger at sammensætte.


Jeg fik selv forklaret mønster og fremgangsmåde ved hjælp af et par servietter til min niece barnedåb. Så nu er jeg i gang med mit 8. tæppe af slagsen arbejder jeg samtidig på at lave en DIY med en lidt mere detaljeret fremgangsmåde så andre der skulle have lyst til at prøve kræfter med metoden kan kaste sig ud i det.


Det er dog et lidt tidskrævende projekt og man kommer til at stå mange timer ved sit strygebræt også. Men det smarte ved denne metode er, synes jeg, at man får quiltet og syet bagside på samtidigt, så det skal man ikke først til bagefter, når man har syet lapperne sammen. Og personligt synes jeg det er fedt at have gang i store håndarbejdsprojekter og næsten jo længere tid det har taget at lave, jo større er tilfredsstillelsen med det, når det er færdigt.


Men altså, DIY til tæppet følger snarest muligt.

8 kommentarer

  1. Respekt herfra! Så meget tålmodighed har jeg ikke og jeg endte med at blive bims over en patchwork legebold.

    SvarSlet
  2. WAUW!

    Det er bare så flot! Sikken en tålmodighed - det misunder jeg stort!

    SvarSlet
  3. Hold da op... de er bare super flotte!

    SvarSlet
  4. Wow det ser bare godt, sikke en fantastisk gave at få:-)
    Vild med de to frø-stoffer:-)

    SvarSlet
  5. Der er en eller anden lille sindsyg person inde i mig som skriger, at jeg må lave sådan et når din DIY kommer. Meeeeeen, må nok hellere råbe højere om egne begrænsninger! Men de er super flotte!

    SvarSlet
  6. Hvor er du VILD! Jeg kan altså ikke forstå at du kan "kede dig" på barsel (eller som ledig) med de imponerende projekter.

    Kh Mette

    SvarSlet
  7. Tak skal du have Mette - tror dog jeg er sådan en person, der helst skal have gang i en del for også at være kreativ. Efter jeg slet ikke havde noget at lave da Ida startede i institution, så gik det kreative også lidt i stå, men nu hvor jeg er på kursus er der kommet mere gang i den igen :-)

    Husmoder; det er da bare at komme igang. Det er måske nok tidskrævende, men bestemt ikke svært (synes jeg).

    SvarSlet
  8. Jeg er helt ny i patchwork-verdenen og vil så gerne lave et tæppe (er startet med puder, og det er gået rigtigt godt) men har været betænkelig ved quiltningen - sikker på at noget så stort skrider uanset hvad. Din metode giver kontrol med quiltningen på en helt anden måde, der har fjernet min bekymring helt. Tusind tak for det!
    Gitte Landrum

    SvarSlet