Min venindes bryllup

En anden ting jeg har lovet nogle billeder af, er min venindes bryllup som vi var til for en måned siden. Og her er så sådan som vi så ud, da vi stod hjemme hos mine forældre klar til at tage til bryllup på Lolland i bedste "party i provinsen"-stil.

Og så synes jeg også lige jeg vil dele et par ekstra snapshots fra dagen med jer, nu jeg har fået fat i billederne fra dagen.


Forventningsfulde (tude)tøser klar på kirkebænken.


Da den smukke brud kom op ad kirkegulvet med både sin far og sin papfar begyndte hønsevanderiet allerede, og for mit vedkommende havde jeg ret svært ved at stoppe det igen. Helt galt gik det, da vi efter vielsen skulle synge "Du kom med alt det der var dig" som jeg synes er sådan en fantastisk smuk sang (vi sang den også til Idas barnedåb). Der kunne jeg slet ikke være med og sad bare og holdt mig for næsen med min kleenex, bed mig i læben og prøvede på ikke at kigge på nogen, da der var en alvorlig fare for højlydte hulk. Jeg kan jo undskylde mig med alle de graviditetshormoner, der flyder over i min krop, men jeg er ikke sikker på det havde været meget anderledes, selvom jeg ikke havde været gravid på det tidspunkt.


Så var der selvfølgelig den store fotoseance uden for kirken, hvor også deres søde Theodor kom med i fokus.


Resten af dagen stod som sagt i "party i provinsens" tegn og vi tøser havde i den anledning skrevet en ualmindelig velegnet sang på melodien "det hammer, hammer fedt" og fundet nogle dertilhørende meget yndige og passende sangskjulere (ja vi synes i hvert fald selv, at vi havde været rigtig sjove!).


Og så var der ellers dans og musik til den lyse morgen til alles store fornøjelse (og ømme fødder).

8 kommentarer

  1. Hej Mie
    Hvor ser I allesammen godt ud:-) Fantastisk flot brudekjole... og hyggeligt at se billeder fra Nysted kirke hvor jeg selv blev døbt.

    SvarSlet
  2. Tak, og godt spottet med kirken :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er du pæn i det nye tøj. Og sikke flot I klær hinanden.

    SvarSlet
  4. Sikke et smukt billede af jer, Mie..:) Så fint et outfit..
    KH Anne

    SvarSlet
  5. Nåmmen sidder da også næsten og tuder her... Åh, bryllupper får mig hver gang!
    I ser godt ud - alle sammen!

    SvarSlet
  6. Tak skal I have alle sammen.

    Husmoder; ja sad såmænd også og kneb en lille tåre igen, da jeg lavede indlægget. Jeg kan heller ikke længere se noget der minder om et bryllup uden at blive helt (meget) rørt.

    SvarSlet
  7. Bryllupper er bare det bedste! Sikke forventningsfulde hele rækken af veninder ser ud! (Men hvor havde I gjort af mændene, var de blevet forvist til de billige rækker?)
    Mvh. Ida

    SvarSlet
  8. ja, mændene sad på rækken bag os. Vi mente ligesom vi skulle have bedst udsyn til vores venindes bryllup :-)

    SvarSlet