Stof til eftertanke

- og nej, dette indlæg handler desværre ikke om en masse nye stoffer jeg har købt - desværre. Det er mit indlæg i debatten om den identitets- og billedenappende person, der har hærget her i blogland. Jeg har desværre ikke nået at se på personens Picasa-profil, om nogle af mine billeder var blevet misbrugt, førend den blev lukket ned, men på vegne af dem, der har været udsat for det, er jeg både vred og skuffet.

Mange af de tanker jeg har gjort mig i løbet af dagen og den beslutning jeg selv er kommet frem til, har KrudtuglensMor også gjort sig og jeg kunne ikke have sagt det bedre selv end hvad hun gør i dette indlæg.


Jeg vil som hende ikke lade mig tyrannisere af en sørgelig person og jeg vil have lov til at blogge og "prale" både i ord og billeder som jeg hele tiden har gjort og har haft stor glæde af, både af de ting jeg laver og af min skønne familie. Jeg har altid tænkt over, hvilke billede jeg har lagt på bloggen, ligesom jeg gør på min Facebook mm. for ingen af os er jo længere end en Google-søgning væk - også for sørgeligt syge mennesker som denne person må være. Men jeg har alligevel valgt at tage et par ekstra forholdsregler her på bloggen. Så fremover vil mine billeder være markeret som dette (selvom det ingen garanti er) og jeg har skiftet min mailadresse.

Jeg er utrolig ked af den mørke sky som denne "opdagelse" har lagt over Blogland og jeg håber den snart vil lette igen, for er der noget jeg nyder, så er det mit bloggeri og alt hvad der (indtil videre) har fulgt med det.

11 kommentarer

  1. Lad mig lige høre, hvorfor du har skiftet mailadr?
    Jeg synes det er rigtig godt, at du mærker dine billeder. Gør du det i photoshop eller?
    KH
    Anne som nyder dine ord ofte :)

    SvarSlet
  2. Hej Mie!

    Jeg er rigtig glad for at høre at du med nogle forholdsregler bliver ved at "prale" af din skønne pige og dine kreationer er på bloggen, for jeg nyder at følge med!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  3. Anne; Jeg har skiftet min mailadresse, fordi den før indeholdt mit efternavn, noget min mand før har nævnt han ikke brød sig om. Nu har den navn efter bloggen og så passer det vel egentlig meget godt sammen. Jeg har brugt photoshop til at skrive på mine billeder. Det bliver lidt mere tidskrævende, men jeg har alligevel de fleste af mine billeder gennem photoshop inden jeg bruger dem på bloggen. Og tak for komplimentet :-)

    Mette; Tak skal du have. Og nej, jeg vil ikke lade sådan en person ødelægge mit bloggeri for mig. Jeg er glad for du kan li' at følge med :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er jeg glad for du vælger at fortsætte med at blogge..
    Jeg er også lidt rystet, selv om jeg ikke, så vidt jeg ved ihvertfald, har fået stjålet nogle af mine billeder.

    Mht at ændre mailadresse, så vil jeg stærkt overveje at gøre det også..

    KH
    Cristina

    SvarSlet
  5. Hej Mie. Dejligt du bliver her i blogland trods det uvejr som huserer lige pt. Nyder virkelig også at følge med her på bloggen. Lad os håbe den mørke sky snart letter igen, og så bør vi nok alle være bedre til at tage vores forholdsregler herinde!!
    Kh. Malene

    SvarSlet
  6. Hej Mie og andre bloggers
    Da jeg læste Rakels indlæg i morges blev jeg vildt ked af det. Både på hendes vegne, træls at få stjålet identitet, men mest for os alle. Dette netværk er ganske enestående og meget værdifuldt for os alle, og hvor ville det være trist hvis det døde. Kan forstå der også er andre det er gået ud over. En mørk sky. Ja lige præcis det var sådan det føltes i morges. Lad os nu få opklaring. :o)
    KH Sine

    SvarSlet
  7. HEj Mie..
    JEg er helt enig med dig og Krudtuglens mor.. Men jeg havde MANGE overvejelser omkring det at have en blog inden jeg gik i gang - og at blive bekræftet er ikke rart..
    Jeg kan og vil nok ikke undgå det personlige fuldstændigt, men er nok ude i en lille omsadling og lidt flere forholdsregler..
    Ved du om man kan navnemarkere sine billeder andre steder end photoshop og picasa..? For det har jeg ikke - og det bliver én af mine veje frem..
    Vi blogges ved - glæder mig til at blive ved med at følge dig..
    Kh Anne

    SvarSlet
  8. Kære Mie,

    Jeg er helt og aldeles enig med dig. Og glad for, du fortsætter som hidtil!

    Jeg ændrede min egen mailadresse af samme grund i sin tid, og jeg har tænkt i laang tid på det med signaturen på billederne, men er bare ikke nået til det endnu... Det er ingen garanti, som du skriver, men jo mere besværligt, man gør det for folk at snuppe billeder, jo mindre bliver risikoen, tror jeg dog.

    Som Christina, er jeg desværre heller ikke spor overrasket, men gik nærmest og ventede på, at noget i den retning ville ske... Selvom selve det med identitetstyveriet lige var et twist, jeg ikke havde set komme.

    KH Helle

    SvarSlet
  9. Hej Mie
    Jeg har netop gjort som dig, det er kommet navn på alle mine billeder. Med hensyn til mailadressen - hvorfor var "farligt" at have sit efternavn stående på mailen?

    Er glad for at fortsætter som før. det ville være så trist hvis det er flere som stopper med at blogge.

    Hlsner Vicki

    SvarSlet
  10. Anne; Ved desværre ikke om man kan skrive på sine billeder på andre måder.

    Helle; Ja, det er jo desværre sådan med internettet og dets mange muligheder, at der desværre også er lige så mange muligheder for svindel. En ærgerlig bagside.

    Vicki; Det er vel som sådan ikke "farligt" at have sit efternavn i sin mail, det gør det jo blot lettere at finde frem til en irl, og det kan man jo tænke over, om man har lyst til gennem sin blog, hvor man "udstiller" så meget af sit liv og sit hjem og som jeg har åben for alle og enhver. Jeg har stadig min anden mail, som jeg bruger i privat sammenhæng.

    SvarSlet
  11. Det er godt nok noget af en overraskelse at komme ind til idag. Var ikke på igår og er helt målløs.
    Er glad for der er så mange af jer bloggere der holder ud og selvfølgelig tager jeres forholdsregler, vil da også selv tænke lidt mere over hvad jeg putter ind på bloggen, men nu har jeg selvfølgelig heller ikke så mange læsere endnu og de fleste kender jeg :-)
    Rakel er det fruens syslerier? for jeg er ihvertfald blevet smidt af og kan ikke komme ind på den mere, hvilket er ret trist, det var en god blog med masser hyggelige ting og historier :-(

    SvarSlet