Så blev solhatten færdig

- og så blev det regnvejr! Nå, men der kommer forhåbentlig masser af solskinsdage endnu og nu er vi i hvert fald forberedte.


Modellen var først lidt betuttet over at få den store hat på hovedet.


Men efter et par billeder tøede hun op.


Den er i turkis Capel-Liberty uden på og inden i er det noget retrostof som jeg for noget tid siden vandt i en ekstrapræmie hos En fugl i hånden. Det har ligget og ventet på det helt rigtige formål at blive brugt til og jeg er virkelig tilfreds med dette. Det er også i en lidt tykkere kvalitet end Liberty, så hatten kan tage lidt bedre fra i solen.


Den er syet efter Elsebeth Gynther-mønster og har en dejlig bred skygge, der dækker godt for den lille nakke. Jeg har også syet et par snøre i så hun ikke kan hive den af efter forgodtbefindende.


Som I kan se tyr jeg stadig til det gode pædagogiske kneb med fjernsynet, men det er nu en god hjælp, når man lige skal have fred til at gøre nogle ting færdige (som f.eks. blogindlæg...). Lige om lidt skal vi afsted til Idas faster gudmor og fejre hendes fødselsdag og så kommer manden hjem i eftermiddag. Det bliver skønt!

17 kommentarer

  1. Hvor er den fin :)

    Dem har jeg også syet MANGE af efterhånden - det er et skønt mønster :)

    Se nogle af mine på min blog :)

    Smil fra Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hjælp forstår ikke mønsteret el syvejledningen ?? Er den dobbelt hvordan syr man skyggen ?

      Slet
  2. Det er en vidunderlig hat du har syet, virkelig fin og i de smukkeste farver, flot! 'Modellen' gør bestemt også sit - hun er jo helt super skøn og dejlig:-)

    SvarSlet
  3. Sikke en skønt sommerhat - og virkelig skønne bukser. Er det dem man kan lure i forrige indlæg:-)
    God pinsemandag - Christina

    SvarSlet
  4. Sikke fin hun er og dejligt at farmand er på vej hjem, så du kan få lidt Mie tid igen :-) Kh. Mette

    SvarSlet
  5. Skøn pige med fin sommerhat. Det mønster du har brugt, er det et du deler med andre - eller måske bytter væk?

    SvarSlet
  6. Hvor er det en skøn hat. Er helt vild med stoffet du har brugt! Ungen er også sød ;) Har du noget i skyggen, eller er stoffet i sig selv stift nok?

    SvarSlet
  7. Såååååå fin, den solhat blev Mie! :))

    SvarSlet
  8. Hvor er den bare blevet fin!! Rigtig lækker farvekombination også...:)
    Heldig (og nuser) lille pige..
    Kh Anne

    SvarSlet
  9. Hvor er den fin! Må jeg spørge hvad str. du har lavet den i og hvad Ida's hovedomfang er? Synes hattestr er svære...
    Jeg skal selv lave samme EG model til min MY - ja når stoffet ankommer fra England engang..

    Kh Kristin

    SvarSlet
  10. Ih den er da så skøn den sommerhat. Nu får jeg da endnu mere lyst til at sy sådan en til mine piger :)
    Og den med fjernsynet bruges også herhjemme. Også gerne Robin Hood, som er en af mine favoritter :)

    MVH
    Mette

    SvarSlet
  11. Mia; Tak. Ja det er et godt mønster, har også fundet en fra min egen barndom min mor har syet til mig. Jeg tror bare jeg har fået sat stropperne lidt for langt fremme, men det er jo lidt svært, når modellen ikke er så samarbejdsvillig.

    AnneDorte; Jo tak, hun er virkelig dejlig, men ikke så samarbejdsvillig når det kommer til hovedbeklædninger :-)

    Christina; Bukserne er ikke fra forrige indlæg, det er i stedet fra en nederdel jeg er ved at sy til mig selv. Men jeg har vist bukserne hun har på frem i det indlæg der hedder "Noget fra hånden" for omkring 1,5 uge siden.

    Henny; Tak skal du have.

    Westmose; Jep, det er skønt at have fået farmand hjem igen, de kan bare noget andet med børn sådan nogle mænd end os mødre formår og det er jo kun godt. Og ja, det er også at være to voksne igen :-)

    ffluwer; mønstret er fra Elsebeth Gynthers "Børnetøj du selv kan sy 0-4 år". Den kan lånes på biblioteket, men er også blevet genoptrykt og kan vist købes flere steder. Hvis ikke du kan støve den op, så send mig en mail, så kan vi finde ud af noget med mønstret.

    Sandie; Tak skal du have, er også bare blevet så vild med den stof-kombi. Jeg har ikke noget imellem, overvejede vlieseline, men det kunne sagtens gå med to lag stof alene.

    Helle; Ja ikke, så fik jeg også endelig brugt noget af det stof jeg vandt hos dig. Jeg synes det er så fint sammen med den turkis Capel. Og nu har hun en solhat der i hvert fald ikke er for lille (nærmere tværtimod).

    Annchen; Tak skal du have, er også glad for resultatet - nu skal det bare blive solskinsvejr igen.

    Kristin; Jeg har lavet den i den midterste størrelse som vist nok hedder 50 cm. Hendes hoved er 47 cm så den er lidt stor. Jeg overvejer at sy noget elastik i nakken for at få den til at sidde bedre fast, og hvis hendes hoved så vokser meget kan man bare sprætte elastikken op igen.

    SvarSlet
  12. Hej Mie,
    Ja, hvor er den altså lækker den hat - må også lave én eller to mere snart ;-)

    Kram fra Barbara

    PS: Har tagget dig i en blogleg :-)

    SvarSlet
  13. Super, jeg må igang med en sommerhat inden jeg skal aflevere bogen på biblioteket igen :)

    SvarSlet
  14. Hjælp er skyggen ikke bølget ?
    Hvordan sys skyggen ? Der står heller ik hvordan den syes dobbelt ? Hjælp

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo den er bølget og dobbelt. Jeg plejer (det er dog nogle år siden jeg har lavet en sidst) at sy to stykker skygge sammen ret mod ret, vende det og så sy det fast på hatten, så det bliver pænt fra ydersiden. Fra indersiden kan man så dække det med kantbånd.

      Slet