Rendezvous i Kongens Have

Billedet er lånt her.

I går havde jeg en lille rendezvous i Kongens Have med en vaskeægte nordjyde, nemlig denne søde dame. Det blev til en masse sludren og blogsnak og renderi efter vores uvorne unger og en helt igennem hyggelig eftermiddag. Tusind tak for dejligt selskab Helle.

Helle er simpelthen helt nede på jorden, nem at falde i snak med og jyde helt til det inderste. Det sidste viste sig ved, at hun snakkede meget mere nordjysk end jeg havde forestillet mig (men når man kun har skrevet sammen er det jo også svært for en københavner som mig at tillægge sproget den gedigne jyske dialekt som Helle altså taler) og så har damen aldrig været i Tivoli (altså det rigtige Tivoli herovre i Køv'enhavnstrup), men det skulle der vist også rodes bod på inden afrejse.

Billedet er lånt her.

Og nu jeg er ved emnet om dejlige steder i vor dejlige hovedstad, så vil jeg da lige gøre opmærksom på disse to tøser og deres nystartede blog Forelsket i København. Er du også forelsket i København eller kunne du tænke dig at blive det, så følg med her, hvor jeg er overbevist om, at der vil dukke mange guldkorn op.

1 kommentar

  1. Hej Mie,

    He he, har sjovt nok hørt den med min jyske dialekt før - kan vist ikke løbe fra mine jyske aner ;).

    Men også tusind tak for hygge i Kongens have fra mig - det må vi bestemt gøre igen... Kom faktisk i tanke om, at jeg da har været i KBH tivoli én gang før - nemlig i 9 klasse, hvor vi var i KBH med klassen og vores dansk lærer...

    KH Helle

    SvarSlet