Lidt fra min weekend


Jeg elsker New York. Har været så heldig at have været der 2 gange med min mand. Første gang var vi dog ikke gift og faktisk ikke engang kærester, men kollegaer (ja, det andet kom først måneden efter til firmajulefrokosten, meget klassisk). Året efter var vi der så igen, denne gang kærester og jeg just friet til tidligere på ferien. Lige nu er der hverken økonomi eller overskud til at tage der over igen, men åh det gad jeg ellers godt. I stedet har vi nu fået et lille stykke af Manhatten hjem til os. I Søstrene Grene er der nemlig nu forskellige ting med NY og London-tema. Jeg elsker New York og Ida Evelyn elsker mad og lige bliver hendes måltider serveret lige midt på Times Square til den nette sum af 4,98 kr.

Det var pga. den silende regn, at vi i lørdags endte i Søstrene Grene inde i det meget belejlige Frederiksberg Center i stedet for en tur på et meget udendørs loppemarked bag Frederiksberg Rådhus. Men så kunne jeg jo også få fat i nogle af de lækre filtkugler de har lige nu i førnævnte butik og inspireret af Shina har jeg fået lavet mig begyndelsen på et par bordskånere. Jeg vil dog gerne have dem lidt større, så håber der er flere kugler tilbage jeg kan købe i morgen.

Efter jeg løb tør for filtkugler, kastede jeg mig endnu engang over projekt-patchworkbold. Og denne gang har jeg virkelig krammet på det. Flere billeder og DIY følger på et senere tidspunkt.


I min store iver og dybe koncentration over bold-syningen fik jeg ikke set, at Ida Evelyn havde kastet sin kærlighed på min kasse med stofrester. Fede tider for en bøllebaby...

Til sidst vil jeg gerne gøre opmærksom på det blogtræf som Mia er ved at arrangere på Sjælland. Jeg har meldt mig til, skal du ikke også med? Læs mere om det her.

5 kommentarer

  1. Det ser virkelig ud til at hun hygger, din lille søde pige :-)
    Og lækre bordskånere du er i gang med. Ærgeligt jeg ikke lige har en "Søsterne" i nærheden. Jeg har tidligere selv forsøgt at masse producere filtkugler, men de bliver altså bare ikke helt så faste som dem man kan købe.

    Kh Louise

    SvarSlet
  2. Hej Mie - Hvor er du heldig, at have oplevet NY 2 gange (her er vi kun nået til drømmene) :-) Må da også lige kommentere din produktive sydag, hvor vildt er det ikke lige? Smukke sager du fik tryllet frem - fatter slet ikke du kan nå alt det på så kort tid!!. Kh. Mette

    SvarSlet
  3. Louise; nej jeg har godt selv luret på om man kunne lave nogen selv og kan også huske du har vist dem frem på din blog. Men det er nok ret svært og tidskrævende at få dem så tætte.

    Mette; Ja, NY er virkelig et fedt sted og en lille smule uvirkelig, når man står der lillebitte mellem alle de kæmpe høje huse. Og jeg var også selv helt overrasket og en lille smule høj af alt det jeg kunne nå - det var også en lille smule uvirkeligt. Tænk hvis man var så produktiv hver dag (så ville man nok koge over på et tidspunkt). Håber det går bedre hjemme hos jer og med Saras lungebetændelse. Kh. Mie

    SvarSlet
  4. Sikken en babyfest der har været hjemme hos jer, kan godt huske hvordan det var når mor et split-sekund var en smule uopmærksom ;o) Men billederne taler for sig selv... hun har hygget sig.

    Og så skal jeg lige høre om du har et godt tricks til hvordan man får lavet bordskånerne i filtkugler pæne, kan se du er sluppet rigtig godt fra det. Jeg var i søstrene sidste weekend og fik købt de super fine filtkugler, jeg har nu prøvet mig lidt frem med at få dem sat sammen til en bordskåner, men det er jeg så absolut ikke sluppet heldigt fra, så nu ligger kuglerne bare og griner af mig :(

    Hvor er det en flot og inspirerende blog du har.

    SvarSlet
  5. Demselv; Ja, hun hygger sig gevaldigt når hun rigtig får lov at rode og splitte ad :-)

    Mht. filtkuglerne, syr jeg dem først sammen i cirkler og så indefra og ud. Shina, som jeg linker til i teksten har lavet en bedre beskrivelse i kommentaren til det blogindlæg jeg har linket til.

    SvarSlet