Håndarbejdshistorie

For et par uger siden fik min venindes dreng en hæklet bamseranke til barnevognen. Da hun tog den op og kiggede på den, var der en anden mor, der spurgte mig, hvor jeg havde lært at lave sådan noget håndarbejde. "Hmm, det er vist bare noget jeg altid lidt har kunne" svarede jeg så og håber ikke det lød alt for selvhøjtideligt. Men håndarbejde er jo bare noget vi altid har lavet i forskellige afskygninger i min familie, både børn og voksne. Så på sin vis, har jeg jo altid kunne lave håndarbejde eller haft mulighed for at lære det. Og med nogle enkle grundteknikker og viljen på plads, er der jo næsten ingen grænser for, hvad man så kan bygge oven på.

For udover at have fået håndarbejdsgerningen "ind med modermælken" har jeg også arvet en god portion af familiens stædighed. Så er der noget jeg brænder for at få lavet, tænker jeg "hvor svært kan det være?" og så skal jeg nok få det lært og udført (mere eller mindre uortodoks).


Et eksempel på lidt af familiens håndarbejde, er disse nye sofapuder min mor har lavet. De er inspireret af de puder Ida Evelyn fik i julegave fra Bornholm. De er lavet af gamle klokkestrenge, andre broderier og hæklerier fra min mors gemmer.

Resultatet er blevet rigtig flot og fyldt med fine detaljer synes jeg. Klokkestrengen med jagttema, har hængt hjemme hos min morfar, der altid har gået meget på jagt. De er lavet af hans mor, altså min oldemor, hvilket jeg også mener de andre broderier er. Jeg synes det er så hyggeligt sådan at genbruge noget gammelt håndarbejde, der også har lidt familiær historie.

Hvor har du mon lært at være kreativ? Er det også noget du "altid" har kunne, er du selvlært, været på kursus eller noget helt andet?

Og fortsat god påske derude.

6 kommentarer

  1. Ja men du har ret, det er noget man for ind med modermælken :0)

    SvarSlet
  2. Ja, det er faktisk lidt af det hele. Min mor er designer og dameskrædder, så derfra har jeg helt klart lært lidt. I det hele taget har kvinderne altid været kreative.
    En del af det er selvlært- yep, jeg kan lærer meget fra en bog eller en blog.
    Og jeg vil meget gerne tage et strikkekursus eller sykursus på sigt!

    SvarSlet
  3. Hej Mie - Min søster og jeg sad altid og syslede sammen gennem hele min barndom. Vi prøvede os frem og lærte hinanden teknikker. Min mor er ikke kreativ men ejer da en symaskine, så den brugte vi og eller gik vi til farmor der kunne hele "kreapakken" :-) Jeg er typen der bare springer ud i det...husker stadig den gang i 80érne hvor jeg ville sy en blazer. Det blev til en vest uden knapper for jeg kunne ikke helt finde ud af det med ærmer (skulderpuder) og knapper - haha kan stadig grine over det projekt :-)

    Kh. Mette

    SvarSlet
  4. Hej
    Väldigt fina kuddar. Det är alltid kul att ta till vara alla fina spetsar och broderier. Kuddar använder ju alla idag. Go kväll//MalinSj

    SvarSlet
  5. Violykke; ja når det er kommet med "modermælken" er det ikke sådan lige, at svare på, hvor man har lært det :-)

    cslyngaa; det lyder til du har det på samme måde som mig :-) Jeg tænker nogle gange, at et kursus hvor man fik sat lidt avancerede teknikker på plads heller ikke ville være helt af vejen.

    Westmose; ha ha, en blazer uden ærmer. Kender godt det der med, måske at have slået lidt for store brød op og så modificerer undervejs.

    Malin; Ja jeg synes jo også de er blevet rigtig fine og passer godt til mine forældres stue, hvor der for tiden ikke lige er plads til alt for sprælske farver. Og det er nemlig en rigtig fin måde at få brugt alle de gamle ting på.

    SvarSlet
  6. Thjaaa... modermælken har nok også hjulpet mig på vej. Jeg kan huske at jeg var 13 år og min Bedstemor og farmor undrede sig over at jeg OVERHOVEDET ikke lavede noget kreativt. De strikkede og hæklede alle sammen. Også min Mor og mine mostre... Men så pludselig tog "Fanden" ved mig. Og lige siden har jeg lavet alt muligt kreativt.
    Og ingen udfordring er for stor. Hvis jeg ser noget der er pænt, springer jeg på udfordringen, og prøver mig frem.

    Dog må jeg indrømme at fordi jeg brændte så meget for det som 14-16 årige - gik jeg til aftensyning - det hed "kjolesyning". Og her havde jeg to fantastiske sylærere, som lærte mig rigtig meget igennem de 3 år jeg gik der. TAK FOR DET :-)

    Og i dag kan jeg jo slet ikke undvære det. Og min drøm at da at "fanden" en dag tager fat i mine piger, og lærer dem interessen noget mere end de har i forvejen.

    SvarSlet