Fed fredag aften

Ida Evelyn og jeg har en hyggefredag alene hjemme, da manden er til noget afskeds-halløj for en kollega. Jeg har været dybt optaget af at rydde op i mit garn; smide væk, sortere rester til dyr, rulle op og lægge ned i en skuffe, hvor små fedtede babyfingre ikke uden videre kan få fat i det. Desuden har jeg også taget nogle små nøgler af mærkeligt garn jeg aldrig for brugt og lagt i en lille kurv som Ida Evelyn kan få til selv at rode med. Tror det bliver en af hendes fødselsdagsgaver.

Men når man er den eneste voksne hjemme og er optaget af andre ting, ja så har den pilfingrede turbobaby pludselig gang i noget ballade. For Ida Evelyn kunne det simpelthen ikke blive federe; jord, garn og fjernbetjening lige inden for rækkevidde - også endda efter sengetid. Fede tider!


Nu er bøllen blevet vasket og lagt i seng og sover nu trygt efter den sædvanlige 20 minutters brydekamp og give-vand-rutine. Har lige sat yndlings kitsch-filmen "Saturday Night Fever" på. Elsker simpelthen introscenen med Tony aka John Travolta, der går taktfast ned ad gaden med brystkassen forrest, store flipper, røde skindsko og en malerbøtte i hånden, alt sammen akkompagneret af "Stayin' alive". Tror ikke jeg gider se hele filmen, men vil bare zappe lidt rundt til de lækre dansescener (nu hvor man ikke selv kan komme ud at svinge diskohofterne).

God fredag til jer også - night fever, night feveer!

8 kommentarer

  1. Hej
    Dina apor är helt underbara, och den rosa är fantastisk flickig. Jag hade längtat till att få vinna din Give Away, men det kanske blir fler tillfällen. Ha en skön helg //MalinSj

    SvarSlet
  2. Ej, hvor er din nye header da bare fantastisk:) Skønne farver og den kæreste abe. Hækler du på bestilling? Kunne nemlig godt være interesseret i en af dine aber - var jo desværre ikke heldig at vinde din give away:(

    SvarSlet
  3. Hej begge
    Jeg laver ikke aber eller andre hæklede dyr på bestilling. Men jeg håber at have færdiggjort nogle dyr her i weekenden, som så kommer til salg her på bloggen. Det bliver efter først til mølle, men går det ok, tror jeg at jeg løbende vil sætte lidt til salg. Så det er bare med at holde øje.

    SvarSlet
  4. Sikke da en skøn aften du har haft haha :)
    Hvor er de herlige de unger :)
    Skønne skønne aber du hækler !!!
    Hilsen Micha

    SvarSlet
  5. Tak skal du have Micha, og velkommen til bloggen :-)

    SvarSlet
  6. Skøn skøn film...men er du ikke lidt ung til at have den som yndling?... :o)

    SvarSlet
  7. Pi Andrea; ha ha, jo det er jeg måske nok, men man kan jo heldigvis have mange favoritter alt efter genre.

    SvarSlet
  8. Hvor er hun altså sød din lille skurk :)

    SvarSlet