DIY - patchwork med sekskanter

Nu ved jeg jo godt, at der er mange af jer, der godt kan lave patchwork med sekskanter, eller har lært det i den forgangne weekend på blogtræf. Givetvis findes der også andre gode DIY's til sekskants-patchwork andre steder i Blogland. Men nu havde jeg altså fået taget billeder og gjort klar til min egen DIY. Og det kan jo være der sidder nogle derude, der stadig kunne have glæde af en sådan guide.


Jeg har jo sat mig for, at dygtiggøre mig inden for og lære forskellige syteknikker og øvrige håndarbejdsdiscipliner. Løbende her på bloggen har I kunne og kan fortsat følge mine succeser og (enkelte) fiaskoer, men efterhånden som jeg får lært og afprøvet (for mig) nye ting, har jeg også lyst til at give videre af lærdommen. Jeg er med andre ord ingen mester i det jeg guider om og har heller ikke patent på de viste fremgangsmåder, muligvis findes der andre og mere officielle måder at gøre tingene på. Tilgengæld synes jeg det er rigtig sjovt og ekstra lærerigt for mig at lave disse DIY's, så I kan godt regne med flere af dem her på Praleri-bloggen.

Men nu til de der sekskanter...


1. Start med at klippe sekskanter ud i pap. Man kan vist købe færdige skabeloner, men du kan også printe en fra nettet. Jeg fandt denne ved en billedsøgning i Google.

2. Herefter klipper du stofstykker ud i sekskanter, der er en smule større end papstykket. Evt. kan du klippe en papskabelon i en passende størrelse til dette.

3. Ri stoffet fast på pappet. Brug en god spids nål, så er det lettere at komme igennem pappet.

4. Lav nu en masse sekskanter. Det er en god idé fra starten af at tænke over, om dit endelige resultat skal være i et bestemt mønster eller bare mere eller mindre tilfældigt syet sammen.

5. Du får det flotteste resultat, hvis du presser sekskanterne efter stoffet er riet fast og inden du begynder at sy dem sammen.

6. Begynd herefter at sy de første sekskanter sammen ret mod ret og med bittesmå sting.

7. En god måde at starte på er ved at sy sekskanter fast hele vejen rundt om én sekskant.

8. Herefter syr du de øvrige sider på "de nye" sekskanter sammen.


9. Så har du nu en såkaldt "blomst". Den kan bruges som den er som en slags applikation på noget andet f.eks. en pude, eller du kan sy videre på den, hvis du vil lave noget der er større f.eks. et tæppe eller et pudebetræk.

10. Efterhånden som du får syet sekskanterne sammen kan du fjerne papstykkerne bagpå ved at sprætte ristingene op og pille pappet ud. Herefter kan du genbruge papstykkerne til nye sekskanter.

11. Så er det bare at fortsætte til arbejdet har den størrelse og form du ønsker til dit projekt.

Rigtig god fornøjelse.

32 kommentarer

  1. 1000 tak for den bruger venlige d.i.y ;o)
    nu har selv jeg fattet hvordan man gør med det pap. Det må jeg prøve når jeg har færdig gjort alle de projekter jeg har fået startet.
    Julie

    SvarSlet
  2. Hej Mie
    Tusind tak for din DIY - er selv i gang med et sekskant-projekt. Havde nogenlunde luret den, men det er altid godt at have noget at læne sig op ad:) Tak fordi du lægger tid og energi i at billedliggøre og beskrive din fremgangsmåde til gavn for os andre:) Hvad skal dit sekskant-projekt mon munde ud i?
    Kh. Malene

    SvarSlet
  3. Hold nu op!!!!!!!!!!!!!!!!
    Der så jeg lige lyset.. Det skal uden tvivl prøves.. Tak for det...

    Lone

    SvarSlet
  4. Ih, tak skal I have. Er glad for at det jeg har lavet kan hjælpe andre med "at se lyset". Dejligt :-)

    SvarSlet
  5. Malene; Ærlig talt så er dette sekskant-projekt startet ud som et mislykket bold-projekt (der skal man nemlig bruge femkanter fandt jeg ud af), så ved ikke helt endnu hvad mit projekt ender med. Tror jeg piller lidt op og flytter rundt og laver to runde puder af det.

    SvarSlet
  6. Årh.... Må man godt kalde dig en skat..;)?
    Tusind tak for en super god DIY - nu tør jeg kaste mig ud i et (LILLE) projekt...
    Og det kan vel næsten syes foran flimmeren når jeg skal slappe af i aften..?:) Lækkert...
    Hvor køber man de færdige skabeloner - ved du det?
    Uh - det kriller helt i fingrene.. Ha' en dejlig aften..
    Kh Anne

    SvarSlet
  7. Dine vejledninger er skønne... Jeg har indtil videre haft stor glæde af dem, og glæder mig til fremtidige vejledninger også.. :o)

    SvarSlet
  8. TAAAK!! Har ikke lige selv studeret metoden før nu, fordi jeg troede det var for meget nussen og langtidskrævende, men nu kan jeg ligefrem se mig selv lave dem :)

    SvarSlet
  9. Du giver mig lyst til at pakke alt ind i patchwokl

    SvarSlet
  10. Tusind tak for en god og lærerig DIY :-) Nu tror jeg da at jeg vil igang med at lave lidt patchwork :-)

    SvarSlet
  11. Jeg kan da kun få lyst til at lave sådanne, tak for den fede DIY, glæder mig helt klart til flere.
    Jeg bliver bare så inspireret på denne side!

    SvarSlet
  12. Lyder som en god idé med puderne:)
    Jeg har kastet mig ud i et forholdsvis overskueligt projekt - en lille pung af sekskanter - til at starte med.

    Anne - jeg har bare lavet sekskanterne på computeren i forskellige størrelser og klippet ud. Så har jeg valgt en størrelse til at pakke stoffet om og en lidt større til at klippe stofferne efter. Det fungerer fint. Prøv at google "sekskanter", som Mie har gjort. Så kan du selv lave dem større og mindre.

    SvarSlet
  13. Hej Mie,

    Jeg er faktisk rigtig glad for at du ville vise hvordan man laver patchwork. Jeg har virkelig altid undret mig over hvordan man gjorde det. Har aldrig set nogle lave patchwork, så jeg har simpelhen ikke kunne lurre hvad det var for noget med det pap. Så jeg siger tusind tak.....

    SvarSlet
  14. Jeg siger også tusind tak!

    Endnu et kreaprojekt på "to do"-listen :)

    God aften herfra!

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  15. Hej!
    Super god DIY du har lavet.
    Sad selv i for middags og surfede rundt for at finde en fremgangsmåde, men din ser rigtig god ud:-)

    Kh

    SvarSlet
  16. Er rigtig glad for, at så mange af jer melder så dejligt positivt tilbage, for jeg kan virkelig også godt lide at lave disse DIY's.

    Anne; Ved ikke præcist, hvor man kan købe skabeloner, da jeg har lavet dem selv, hvilket er ret nemt. Men prøv i sy/stof-forretninger o.l.

    SvarSlet
  17. Fantastisk flot vejledning og flotte sekskanter. Forsøgte selvfor et par uger siden efter en anden bloggers anvisning. Det er super tilfredsstillende når det lykkedes.
    Er i øvrigt helt vild med dine søde aber. Er de hæklet af egen opskrift?

    SvarSlet
  18. Hej Mie
    Jeg vil også bare lieg sige 1000 tak for din DIY, havde nemlig ikke lige fattet hvad man gjorde med pappet, når de var syet sammen. Jeg har ikke lavet patchwork siden jeg lavede en bold i børnehaveklassen (af femkanter :-)))))
    men nu er jeg klar igen!
    KH Mette

    SvarSlet
  19. Lialje; Tak skal du have. Ja aberne er af egen opskrift. Der kommer snart et par stykker til salg her på bloggen.

    SvarSlet
  20. Super god DIY, nu tror jeg godt jeg tør kaste mig ud i det... Kan huske vi lavede sådan noget i folkeskolen, men kunne simpelthen ikke huske hvad fidusen var med de papstykker, men nu er det jo lige til at se for sig :)
    Og så redede du mig lige fra et mislykket projekt, havde nemlig også tænkt at lave en bold!

    SvarSlet
  21. Hvor er det nogle flotte ting du laver ;)
    Og tusinde tak for inspirationen.
    Jeg fik ikke lært patchwork i weekenden, så jeg er meget glad for din meget flotte vejledning.
    Ha' en dejlig dag ;)
    Kh
    kristine

    SvarSlet
  22. Hejsa,
    Tusind tak for guiden :o) Jeg har godt fulgt med patchwork dillen der breder sig med lynets hast her i blogland - og det er egentlig ikke fordi jeg nødvendigvis selv har tænkt mig at kaste mig ud i sådan et projekt foreløbig, men jeg har da undret mig lidt over hvordan det lige var man gjorde. Det ved jeg nu - takket være dig. Endnu en gang tak for en rigtig fin DIY gennemgang.
    Hilsen Lotte

    SvarSlet
  23. Tak for denne DIY :) Havde jeg helt overset :)
    Den kan jeg helt sikkert godt bruge... tak for hjælpen...
    Hilsen Micha

    SvarSlet
  24. lige fundet din fine blog og ikke mindst denne perfekte DIY. det er noget selv jeg kan forstå.

    tusind tak - jeg vil straks i gang med mit første seks-kante-projekt :)

    KH Vibeke

    SvarSlet
  25. Tilslutter mig skaren af faste læsere på dine fine og inspirerende blog:)
    Og efter at have set din guide her må jeg da også se, at få det lært!

    K.h. Tina

    SvarSlet
  26. Hej, bare sige, at jeg syns det er herligt, at du kommer med din 'opskrift' på flere af de projekter, du kaster dig ud i (og med gode billeder og det hele) - jeg følger dem ihvertfald med interesse og har meget glæde af dem :o) Så ekspert eller ej, bliv du bare ved!
    DBH Sidsel.

    SvarSlet
  27. Super tut, men lige et "dumt" spørgsmål (jeg er totally newbeginner) Når man skal sy sine sekskanter sammen, skal man vel ikke sy igennem pappet vel? - så kan de jo ikke fjernes til senere brug?

    Kh. Camilla

    SvarSlet
  28. Camilla; præcis, man skal ikke sy igennem pappet, men ligesom få fat i stoffet lige uden for pappet, så man kan tage det af senere.

    SvarSlet
  29. Hej.

    Når bolden er fylde op med indhold, er der to sider tilbage.

    Hvordan afslutter du disse to sider uden at der bliver en grim kant?

    /Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona
      Man må bare prøve at sy den sidste side sammen med så små og fine sting man kan.

      Slet
  30. Hej Mie
    Sikke en dejlig blog du har her og med skønne DIY's. Jeg skal da prøve det med de sekskanter tror jeg :)
    Jeg har nu tilmeldt mig som fast læser og blev din faste læser nr. 1000 -yay!
    Ha en god dag!
    Kh. Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til Maria - tænk at jeg nu er rundet 1000 læsere. Det er vildt og i den anledning sætter jeg en give away i gang på bloggen du kan holde øje med :)

      Slet