Broderi og lidt børneværelsesindretning


Som I kan se på de korsstings broderede data, så var det ikke en helt lille pige, der kom til verden Pinsemorgen - og så endda en uge før termin.

Her den anden aften blev jeg færdig mit korsstings-barselsbroderi. For at give det et mere "moderne" look, og give mig lyst til at have det hængende fremme, har jeg sat det i en sort ramme i stedet for at hænge det i den traditionelle træpinds-dims, der følger med opskriften.

Sammen med fire andre billeder i forskellige, men alle sorte rammer, hænger det nu i en lille billedcollage over Ida Evelyns tremmeseng. Jeg kan godt lide det på denne måde, hvor det bliver en del af noget mere. Blandingen af billedernes stil gør, at det ikke bliver så tutte-nuttet som, hvis broderiet hang alene.


Over sengen hænger der en uro med fisk og klokkespil, som Idas faster har haft med hjem til hende fra Bali. De tre kurve, der hænger ned fra loftet er fra Rice. I dem har vi bl.a. sutter liggende. Det er rart at have et samlingssted for dem og så er de altid lige ved hånden, når man står inde ved sengen (desuden kan man også nå dem fra puslebordet).

5 kommentarer

  1. Hvor er det fint ;o)
    Og det ser da super godt ud, som det hænger der.
    Ideen med kurvene over sengen, kunne jeg godt tænke mig at adoptere, for hold nu op, hvor er jeg træt af den evige jagt på sutter ved sengetid ;o)

    SvarSlet
  2. Sikke et fint broderi, det må da have taget en del timer at lave. Det er en god idé at sætte det i ramme og hænge det op sammen med andre billeder, ellers kan det godt blive lige lovlig meget mormor!

    SvarSlet
  3. Rigtig fint broderi Mie, og jeg er vild med, at du har moderniseret det med ramme og selskab af ikke-matchende billeder, der gør det hele moderne og unikt!

    Og ja, kurvene er skisme en god idé! Suttejagten kender vi også alt til herhjemme ;)

    God påske
    KH Helle

    SvarSlet
  4. Hej Mie
    Super flot broderi og som du selv og de andre skriver, er det fedt at sætte det sammen med de andre billeder, så bliver det bare meget mindre mormor og mere sej tøs agtig. Skøn ide!!
    KH Mette

    SvarSlet
  5. Hej Mie.
    Hvor er det blevet fint broderiet, super super god idé at komme det i en ramme :o) Min egen fra min dåb hænger i den knapt så kønne trædimse pind :o/
    God påske.
    Kh Anette.

    SvarSlet