Som arbejdet skrider frem

Jeg fik vist lovet løbende opdateringer, da jeg lavede mit indlæg om mit nye patchwork-projekt, og nu er der lidt fremdrift i projektet. Jeg har egentlig gerne ville videre med det, men det har først været her til aften, at jeg har fundet tid til det.


Jeg synes selv, at arbejdet skrider lovende frem. Det er virkelig skønt at kunne gå helt amok og bare bruge ALLE ens yndlingsstoffer i ét og samme projekt og samtidig have det lidt godt med, at man får udnyttet nogle af alle "sjatterne" man har gået og gemt på. Men jeg vil så også her tilføje en stor TAK til KrudtuglensMor for tilføjelse af nye skønne "retro-sjatter" fra vores nylige change away.

Det synes at blive et tæppe bestående af en skøn blanding af tilbyttet retrostof, nyindkøbte børnetekstiler, stof fra min egen barndom og så lidt nyt jeg selv har købt. Bagsiden bliver af det kraftige lyserøde bomuld med hvide prikker fra Stof 2000, og så vil jeg komme pladevat imellem for det skal bruges til legetæppe på gulvet har jeg besluttet.


Der er efterhånden blevet klippet en del 15x15 lapper og jeg blev fristet til at gå i gang med at ligge dem op, selvom der stadig mangler nogle. Pt. mangler jeg at klippe 18 lapper.


Her til aften har jeg så gået og rykket og flyttede rundt på lapperne og klippede nye og rykkede lidt mere rundt, og tænkt, at det da var ærgerligt, at jeg endnu ikke havde modtaget nogle nye stofstykker som jeg vidste måtte være lige på trapperne, og at jeg skulle huske at reservere nogle lap-pladser til dem. Bedst som jeg tænker tanken, ringer det på døren og det er sørme en frisk ladning forsyninger af stoffer leveret til døren af en sød og frisk pakkepostpusher. Så er det bare som om ens liv går op i en højere enhed...

Tror dog stadig, at jeg lige vil reservere et par pladser til nogle lapper af et pink Småfolk-babysengetøj som jeg har fået handlet mig frem til, der også gerne skulle være lige på trapperne.

13 kommentarer

  1. Waow, det ser rigtig lækkert ud! Skønne klare farver. Må jeg spørge hvor du har det grønne småblomstrede fra? Det første på billedet af de nye stoffer posten lige har været med.
    På forhånd tak og fin blog du har! Er vild med alle dine hæklede sager.
    Line

    SvarSlet
  2. Ihhh hvor bliver det bare smukt!!! Glad for at jeg kunne hjælpe :) synes jo simpelthen jeg har gjort et "røver"bytte, med de fine smækbukser :) :)

    SvarSlet
  3. Line; Det må du i hvert fald godt spørge om :-) Alle de nye stoffer er fra Stof og Stil.

    Christina; Jeg er altså også bare så glad for stofferne - tænk, hvor mange sæt sengetøj jeg nu er sluppet for at skulle have støvet op, for at kunne lave de lapper :-)

    SvarSlet
  4. Skønt tæppe, du der har under opsejling Mie - det tegner sørme lovende og helt unikt. Sikke mange fine små historier, der gemmer sig i de mange små lapper, hva?

    SvarSlet
  5. Ja det har jeg også selv tænkt på Helle. Især dem som er stof fra ting min mor syede til mig da jeg var lille. Så har jeg stået lidt og tænkt over, hvad hun mon tænkte, da stoffet var helt nyt og hun skulle til at sy noget til mig. Det er lidt hyggeligt :-)

    SvarSlet
  6. Hej, hvor bliver det da bare et fint tæppe!
    Jeg har selv gang i noget lignende. Kunne du måske have lyst at bytte noget af dit Holly's-stof for noget af mit fra Småfolk (gul med brune æbler)? Har et billede på min blog på nyeste indlæg :)

    Mvh. Mirjam

    SvarSlet
  7. Super cute tæppe, er selv gået i gang med et 5 x 5 projekt a 300-400 lapper og det er virkelig tilfredsstillende. Patchwork holder.
    Syr du i hånd eller maskine? Jeg elsker at gøre det i hånden = godt TV projekt.

    SvarSlet
  8. Mirjam Theresa; Jeg ville gerne bytte, men det Hollystof jeg har, er fra et af de net man får med nogle steder, hvis man har købt Holly-tøj. Så det er ret tyndt i kvaliteten og lidt slidt i bunden, hvor det har været i sammenstød med et barnevognsjul, og jeg er ikke helt sikker på der er et 30x30 stykke tilbage i det. Måske to stykker af 15x15. Så ved ikke om det er noget for dig alligevel?

    Prophecy; Dette tæppe skal sys på maskine og det er første gang jeg prøver det. Har ellers syet en del patchwork/quilt i hånden til en lige så stor del tv-timer, meget hyggeligt, men nu ville jeg også prøve det på denne måde :-)

    SvarSlet
  9. Uha, det tegner virkelig til at blive flot!!

    SvarSlet
  10. Nøj hvor bliver det bare flot.
    Jeg har noget Småfolk, hvis du kan bruge noget. Gerne i bytte for noget fint retro.
    Jeg har grøn/grøn, lilla/lilla, lilla/råhvid og brun/råhvid.
    Kh Julie

    SvarSlet
  11. Nej, hvor bliver det flot !!! Jeg er ved at samle sammen til et lignende tæppe, og der er jeg også ude og bytte her i blogland :-) Glæder mig til at se det færdige resultat - vh Dorthe :-)

    SvarSlet
  12. Så masse fine stoffer i vakre farger og flotte mønstre. Gøy gøy!

    Hilsen BlandetLoft

    SvarSlet
  13. Julie; Tak skal du have. Mangler egentlig ikke mere stof, ikke til dette tæppe i hvertfald. Jeg har heller ikke rigtig noget jeg ville kunne bytte med (endnu) da det retrostof jeg har brugt her, er stykker jeg selv har byttet mig til. Ellers tak for tilbuddet :-)

    Dorthe; Tak skal du have, må lige holde øje og se dit resultat.

    Blandetloft; Tak skal du have, glæder mig også til at se det helt færdigt.

    SvarSlet