Hvor heldig har man lov at være?

Efter de værste tømmermænd havde lagt sig i går kastede jeg mig over mine nyindkøbte materialer og fik produceret først to perlepladesvampe og derefter to muffins i filt. Svampene synes jeg alligevel ikke skal bruges til en uro, tænker i stedet at lime magneter bagpå og sætte dem på radiatoren på børneværelset. Kagerne er jeg lidt blevet bidt af, at skulle lave flere af. Det er så hyggeligt at sidde med og alle de forskellige pyntemuligheder tiltaler mig meget, men her er indtil videre de to første langtidsholdbare muffins fra min hånd.

Formiddagen i dag er her hjemme blevet brugt til babyrytmik hos APA. Det betyder, at Ida og mor for en gangs skyld er stået op før kl. 8.30 og har begivet os på tur afsted til Ryparken, hvor lokalerne er. Vel hjemme igen er der imellemtiden kommet pakke med posten til mig fra Krudtuglens mor, som jeg har lavet en change away med. Hun skulle have tapet og en abe og jeg skulle have tapet/papir-pakke til sættekasseprojekt. Men hvor heldig er man så, at der i pakken også gemte sig to superfine fugle. De er bare så skønne og er straks flyttet ind på Ida Evelyns værelse.

Nu er der en baby der vil have mad og noget vaksetøj der vil lægges sammen, og så tror jeg der skal "bages" flere muffins.

8 kommentarer

  1. Mmmhhh, lækre muffins ;)

    Og sikke en skøn tapet-pakke du har byttet dig til!

    Jeg vil gerne bytte tapet med dig, hvad siger du til 0.5 meter? Send en mail, så kan vi finde ud det. prettybydesign@post.com

    Kh Julia

    SvarSlet
  2. Fine kager, fine svampe, fine fugle og fint papir til sættekassen. Glæder mig til at se det færdige projekt... :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er jeg bare glad for at du er tilfreds med byttehandlen :) for jeg er selv sååå forelsket i Lunas nye abe og det grønne tapet :)
    Hvis du kunne have interesse for det, vil jeg gerne bytte med 1-2 meter mere af tapetet, til noget du selv ønsker :) for vi skal forhåbentlig i hus til sommer og har flere projekter tapetet ville kunne passe til :)

    SvarSlet
  4. Christina; den er jeg med på :-) Hvad siger du til at bytte to meter for en uglepude (hvis der er nogen tilbage?) eller papirsugle + hæklet svamp?

    Julia; sender dig lige en mail så vi kan adresseudveksle.

    Helle; tak for det. Er også spændt på det endelige resultat og på i det hele taget at komme i gang med sættekassen. Der er bare hele tiden så meget jeg gerne vil lave og sådan noget der lige skal males først kræver jo en vis portion planlægning. Har du foresten fået lavet fotobog?

    SvarSlet
  5. Hej Mie. Syr gerne en ugle til dig for to meter :) mail mig på christina@ennemark.dk for ønske om farver på uglen :)

    SvarSlet
  6. Flere muffins! De er bare super inspirerende. Læste lige din lille "how to" sy muffins og jeg tror desværre ikke, at jeg har nogen undskyldning længere. Må bare i gang.

    Fine perlesvampe forresten. Laver også selv perle-ting. Jeg kan anbefale dig at smutte et lille vedhæng i de der, og så har du pludselig en sød halskæde.

    Kærligst fra Ditte

    http://smykkestykke.blogspot.com/

    SvarSlet
  7. ... Læste lige, at du brugte svampene som magnet. Det er også en god idé, og så bliver de jo nok lidt tunge, at have om halsen.

    SvarSlet
  8. Totalt fine ting - har først lige opdaget din blog - så lækker!

    SvarSlet