En gul knap



I går var jeg forbi Urban Living for at købe gave til min Arbejderhistorieprisvindende veninde, og der faldt jeg over denne fantastiske gule "knap" i keramik fra Anne Black. Jeg tænkte straks, at denne ville se godt ud på den nytapetserede skuffe i Idas reol. Den er virkelig prikken over i'et, og Ikea-reolen har i den grad fået sig et personligt løft synes jeg.

Før-og-efter-gul-knap-billede

Jeg er jo en ren novice udi denne tapetserede verden og vil derfor spørge jer andre erfarne tapet-damer til råds. Skal der lak oven på tapetet efter det der blevet sat op på skuffen, og for den sags skyld også i kasse/hylden?

En ugle flytter ind

I dag ringede posten på døren med en stor og blød pakke. Det var såmænd Ugle fra Jylland, der var parat til at flytte ind her på Frederiksberg. Han er skabt af Krudtuglens Mors hænder i bytte for noget af mit vintagetapet. Sammen med den kom også fem stofbetrukne knapper som jeg vandt i hendes Give Away (den første jeg har vundet!). Både ugle og knapper er så fine! Er meget tilfreds med vores Change Away. Ida kastede sig straks over uglens "ører" gnaskede løs i dem. Knapperne tror jeg skal bruges til en fin skjortebluse eller kjole til Ida. Skal i hvert fald nok vise frem her på bloggen, når det er blevet til noget.




5 kommentarer

  1. Ang lak eller ej, så er det nog at foreträkke, hvis du vil ha en längere håldbarhed og hvis du vil kunne törre den af i längden. Den klarer mere slitage end man tror uden lak, men jeg vil nok rekommendere en omgang lak. Selv lakerer jeg dog själden, det kommer lidt an på hvad det er jeg tapetserer på, men reoler og så hvidere har jeg ikke lakeret lige med tanken at jeg måske vil bytte tapeten ud en gang. Det bliver lide mere arbejde med at bytte tapeten ud hvis der kommer en gang lak over selföljelig.

    SvarSlet
  2. Hej Mie

    Flot kommoderesultat! Er helt vild med grebet - fedt at det er så rundt og stort og i fin gul farve :)

    Vi har lige tapetseret en væg i køkkenet med samme tapet forleden aften. Har haft det liggende i evigheder og ikke rigtig turdet taget skridet, men er glad for resultatet indtil videre... Nu er der bare lige tusind småting, der mangler mere inden køkkenet er som jeg gerne vil have det. Det trænger sådan til en opfriskning :)

    Svarer på mail lige om lidt...

    God søndag
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  3. Så gennemført med den gule knap. Super flot!

    SvarSlet
  4. Gitte; Tak for lak-tippet, tror jeg kaster mig ud i en omgang lakering.

    Helle; det glæder jeg mig til at se billede af på bloggen :-) Jeres børneværelse er blevet så flot med det nye tapet.

    Mette; tak, er også meget tilfreds, og så ledte jeg ikke engang efter et nyt greb til skuffen faldt bare over det. Men sådan synes jeg tit det er, og hvis man leder efter noget bestemt så finder man det aldrig.

    SvarSlet
  5. Hold op hvor ser det fint ud med tapet og det gule greb er bare lige prikken over i et.

    SvarSlet