Lavendelfarvet aleneaften

Føler her til aften, at jeg er den eneste i hele landet, der ikke er til julefrokost - jeg er i hvert fald den eneste herhjemme. Tilgengæld har jeg fået hygget med babyen, risengrød og hele to nisseøl :-)




Da Ida Evelyn og jeg gik hjem fra svømning i dag, stoppede jeg ind forbi den lokale farvehandler og købte en lille malerrulle og 0,5 l. lavendelfarvet maling til kasse-hylden jeg har købt til børneværelset. Den er inspireret af de mange fine sættekasser, jeg har set rundt omkring på de forskellige blogs, men er med større og dybere rum, fordi jeg tænkte, at den så bedre kunne rumme legetøj o.l. end en sættekasse med de små rum kan.

Jeg har gået og været i tvivl, om den skulle være hvid eller lavendel, men da jeg stod i malerbutikken var det bare meget sjovere at udvælge en lavendelfarve end en hvid. Her til aften er den så blevet malet og samlet og venter på det retrotapet, jeg har købt på Trendsales for nogle dage siden - bare det snart kommer.


Da jeg så den samlede kasse, syntes jeg også, at den lignede en lille lejlighedsbygning, så måske den med tiden bliver omdannet til dukkehus. Går også stadig og er på lur efter en sættekasse jeg kan lave efter samme principper, og så skal den bare hænge til pynt et andet sted, for de er nu virkelig fine. Jeg er også spændt på, om der kommer samme effekt med tapeterne, når der ikke er så mange rum som i en rigtig sættekasse.


Jeg vil nu slutte dagens indlæg af med et spørgsmål ang. dette søde billede. Jeg har købt det hos en antikvar, og synes det er så fint ind til Ida Evelyns værelse. Men det er uden ramme eller nogen som helst form for ophængsmulighed og er malet på sådan en finérplade (tror jeg det hedder). Mit spørgsmål er derfor, om der er nogen, der har nogle fif til, hvad man kan sætte på sådan et billede så det kan hænge på væggen? Skal der ramme på og er det noget man nemt kan gøre selv? eller findes der mon andre løsninger?

5 kommentarer

  1. Flot farve til den ruminddelte væghængte reol eller hvad man nu skal kalde den. Glæder mig til at se den med tapet på også...

    Man kan kbe sådan nogle små skruer med et rundt øje, som du så kan sætte en i hver side bagpå. Og så en snor bundet fra øje til øje. En skrue i væggen og billedet hængt op i snoren... Det bliver usynligt... Men det skal være sådan nogle helt små skruer, der ikke skal skrues hele igennem, og som har de der lukkede jer... ved desværre ikke, hvad de hedder...

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  2. Det lyder super, mon ikke en isenkrammerforetning kender til den slags skruer du beskriver - jeg prøver at forespørge i morgen. Så er der bare lige det med skrue i væg der er problemet jf. mit tidligere indlæg :-)

    SvarSlet
  3. Hej Mie
    Tak for din besked på min nye blog. Julehestene har jeg købt i en legetøjsbutik i Aalborg, som hedder Maries Butik.

    Sikke en god ide med en lidt større "sætte-kasse" til de mindste. De har jo ikke rigtig nogle sager i de helt små "farlige størrelser".

    Vh Mette

    SvarSlet
  4. Hej Mie
    Jeg er lige faldet over din blog og glæder mig til at få læst den forfra ;o) Men jeg ville lige høre hvor du har købt den fine sættekasse som du har malet i lavedel? Jeg synes nemlig den er mere anvendelig til børneværelset end dem med de små rum - som du også selv skriver...
    Kan du have en god weekend :o)
    KH Mette

    SvarSlet
  5. Hej Mette, dejligt du har fundet vej hertil og tager dig tid til at se med forfra :) Som regel er det bedst, hvis du skriver kommentarer på det nyeste indlæg, men så helt tilfældigt du skrev på dette.

    Sættekassen eller hylden er fra Trævarefabrikernes udsalg, de har også en webshop: http://www.traevarer.dk/

    Også god weekend til dig :-)

    SvarSlet