Åbenbaringer og hæklede dyr

Kender I det, når man ligger i sin seng og skal sove eller er ved at vågne, og så pludselig får en sand åbenbaring, enten ang. hvordan man får løst et problem på noget der driller eller en ny idé til, hvad man kan kaste sig ud i af kreative sysler? Sidstnævnte skete for mig i nat (ja nat, for den blev over midnat før jeg kom i seng!), hvor det pludselig stod klart for mig, hvad jeg kan lave i julegave til min ene niece. Men i frygt for, at hendes mor læser med, må jeg hellere vente med også at åbenbare det for jer.

Jeg fik god respons på de hæklede dyr jeg viste jer, og vil derfor gerne fremvise nogle flere.




Det er efterhånden nogle gamle sager, som nu bor hos andre rare familier. Jeg laver dog hele tiden nye, men for at Ida Evelyn ikke skal drukne helt i hæklede dyr bortadopteres mange af dem altså.

Jeg pønser også på at lave et par dyr til en give away, mon ikke det kunne tiltrække lidt flere til min faste læserskare her på bloggen?

Herhjemme er vi så heldige at have søde moster Rikke, der er keramiker. Hun bor med sin søde familie på en ø i Østersøen kaldet Bornholm. Udover at være god til at lege med ler, er hun også rigtig god til at gå på loppemarkeder, købe gammelt stof i Genbrugsen og finde på fine ting at sy dem sammen til. Og se blot, hvad hun har kreeret til lille Ida:
Desværre når yndighed og gulerodsmos sjældent så langt sammen, hvilket hagesmækken allerede bærer lidt præg af.

4 kommentarer

  1. Hej Mie,

    Nogle fantastiske børnedyr :-) Sikke de giver blikfang!

    Mon du deler af dine opskrifter - eller kan guide andre krea-folk med hang til at hækle børnegaver til et godt sted at finde dem??

    Anne

    SvarSlet
  2. Mange af mine dyr er fra denne bog http://www.saxo.com/dk/item/line-wegger-strikkede-haeklede-dyr-i-lange-baner-indbundet.aspx Efterhånden som man bliver øvet kan man sammensætte sine egne versioner, som fx. den abe jeg laver.

    SvarSlet
  3. Tak for tippet :-)
    Jeg smutter en tur på biblioteket, så jeg har lidt mere at påskehygge med!

    Jeg har allerede været i gang med en fin elefant, jeg fandt på nettet. Det fungerede rigtig godt og den er højt elsket :-)

    Rigtig god påske,
    Anne

    SvarSlet
  4. Dine hæklede dyr er altså bare så fantastiske... Rodede lidt rundt på din blog, sent i går aftes, fik bare aldrig rost den, så det måtte jeg jo gøre her til morgen, for det er bare nogle skønne ting du laver :)

    SvarSlet