Om garn og nuancer



Garnet flyder stadig hastigt over pindene - også selvom ordene nærmest ikke har flydt her på bloggen... Hvilket er en skam, synes jeg selv. Men altså, man kan ikke altid alting, hvorend man gerne ville. Jeg har, først ubevidst og siden helt bevidst, forsøgt at blive lidt mere analog og meget mindre "i en skærm". Det har virket fortræffeligt og både bloggen, men også tildels min instagram-konto er blevet (velfortjent?) forsømt. Der har også været lidt andre ting, der har forårsaget lidt knuder på linjen, men alt dette må blive uddybet i flere fremtidige indlæg.

For lige nu er jeg tjekket ind for lige at være lidt garn-nørd-begejstret!

Jeg er pt. i gang med at strikke en Sekvens Sweater fra PetiteKnit, bare kun i ganske gul og helt uden sekvenserne. Jeg har haft lidt sådan en gul, fluffy sag i tankerne, siden jeg så en kollega i en gul trøje sidste forår, fra et mærke jeg ikke helt kan huske. Med Sekvens sweateren fandt jeg lige det mønster, der passede til trøjen, men jeg har ikke helt kunne finde, det helt rigtige gule garn. Enten er det for varmt, for lime, for blegt eller for "ægget".



Efter at have givet lidt op, købte jeg en af de blege gule (Filcolana Arwetta 196) og satte sammen med en af de limegule (Filcolana Tilia 570255). Jeg bestilte dem online og da jeg fik dem hjem, var jeg noget skeptisk, for syntes på ingen måde, det var 2 harmonerende gule farver. Til min overraskelse og store begejstring giver disse 2 garner tilsammen, den helt, helt rigtige gule farve og gjorde alt skepsis til skamme. Altså, den rigtige i forhold til den farve jeg havde oppe i hovedet.



Det er ret fantastisk, hvordan man med garn kan lege og trylle med farverne. Jeg er flere gange blevet positivt overrasket over det resultat og den farvedybde og samspil, 2 garner kan give. Det skete fx også med min grønne Mors hverdagscardigan. Jeg har dog også prøvet det modsatte, hvor kombinationen var helt forkert og det projekt ligger stadig i garnkurven og er halvt pillet op. Det er nemlig det, der er med strik. På godt og ondt, ved man først helt, om det duer, når man har fået det strikket op - og det tager jo trods alt lige lidt tid.


Sensommer-strik / teststrik




Der er endnu en gang en testsrik-opskrift af Camilla / A Nordic Knitting Tale, på mine pinde. En dansenederdel i det fineste, bløde merino fra Knitting for Olive. En rigtig lækker sensommerstrik. Nederdelen strikker jeg til Eva i størrelse 6-8 år og hun har derfor fået lov at vælge farven selv. Og der var absolut ingen tvivl. Lilla! En farve jeg stadig oplever en smule ambivalens ved. Men når nu garnet er så lækkert og barnet er så begejstret, så er den nu egentlig også meget fint, den lilla farve. 



Og så er det en fryd at strikke i garn, der er så elegant rullet op, som nøglerne fra Knitting for Olive er det.

Sidste år strikkede jeg den smukke plisserede kjole i samme garn og den kjole er nok det strikkeprojekt jeg til dato er mest stolt over og tilfreds med. Den plisserede kjole er også et design af A Nordic Knitting Tale og trods de mange arbejdstimer den kræver er den hver og en af dem værd, synes jeg (det er også den kjole Eva har på i billedet på min header pt.).



Nu gælder det opskriften til Ebbas danseskørt, som jeg forudsiger også kommer til at kræve en del tålmodige strikketimer. For selvom jeg er kommet godt fra start, så ender opskriften ud i at have 632 masker pr. omgang på pind 3 i hele 11 cm! Men min erfaring siger mig, at det nok skal betale sig ind med et godt sus i skørtet og et styk glad pigebarn :)

Pluk-selv bed



Hvad gør man, når man godt ved, at man aldrig nogensinde får nulret sig sammen til at komme forbi den der pluk-selv mark et sted ude på Amager (primært fordi første hindring er, at man aldrig får taget sig sammen til at få Googlet lige præcis hvor på Amager den mark ligger henne)? Og man stadig synes det er ret hyggeligt og ikke mindst pænt at have sådan en tilfældigt plukket buket af markblomster stående en gang imellem?



Jo, man bruger et par år på at vedtaget anlæggelsen af en have i sin andelsforening og kæmper sig gennem en omgang bureaukrati med kommunen. Bruger derefter et forår på opgravning af brosten og grimme gamle buske, randegravning, plantning af ny hæk og terrasselægning. Venter herefter et år og bruger så endnu et forår (sammen med dejlige naboer, heldigvis) på at indkøbe og opsætte havemøbler, stauder og bede. Og , sørger man for at så en masse sommerblomsterfrø i ét af disse anlagte bede.

Vande...
Vente...
Vande...
Vente...



Og tadaa! vi har vores helt egen mini pluk-selv mark lige neden for vores lejlighed.



Nu er alle farverne ved at være tilbage efter at være svedet lysebrunt i sommerens ugelange hedebølge. Men mon ikke også det samme var tilfældet ude på den der mark på Amager, som jeg stadig ikke ved præcis, hvor er?



Winter is coming - huestrik til hele familien


Eller... I teorien kunne jeg godt lide tanken om, at strikke en hue til hver i familien. Men det er i realiteten blevet til én hue til Jesper (den grå) og (indtil videre) 3 huer til mig selv. Som jeg har sagt til tøserne de gerne må låne af. For jeg kan jo kun have én hue på ad gangen. Trods alt.

Der er bare så mange fine farvemuligheder og efterhånden også en god håndfuld rigtig gode hueopskrifter, at jeg har svært ved at udvælge, at nogle af dem ikke skal komme mig selv lidt til gode...:)


Og de kan sådan nogenlunde godt passe voksenstørrelsen - som Eva prøvede her på en lidt blæsende strandtur ved Juelsminde, hvor den gule hue netop var blevet færdig.


____
De 2 øverste i bunken på billedet øverst oppe er Hipsterhuen og de 2 nederste er Stockholmshuen. Jeg har også lige købt opskrift til Oslohuen, som jeg skal prøve at strikke for første gang. Den kommer også i en juniorstørrelse, så hvis jeg nu strikker en, jeg ikke selv kan passe, får jeg måske sådan for alvor foræret den til en af tøserne, he he. I hvert fald er der indkøbt marineblåt garn til en en Oslohue i junior til Ida og udvalgt et strygemærke hun skal have på, når den er færdig.

Alle 3 hueopskrifter er fra Petiteknit, så jeg har rimelig god tiltro til, at også den endnu uafprøvede opskrift også vil være en vellykket en af slagsen. Hun har også lavet flere strygemærker til f.eks huerne og jeg har sammen med seneste opskrift også bestilt et med teksten "Winter is coming KNIT FASTER". Det er god strikkehumor! Jeg overvejede også at købe et med teksten "my sweet mother made this" til Idas hue, men nu havde hun allerede fundet et andet til netop samme formål.



Det var først sidste efterår/vinter jeg begyndte at kaste mig over huestrik, men blev aldrig sådan 100% tilfreds med nogle af dem jeg fik lavet. Derfor har jeg heller ikke helt holdt så meget af at strikke huer som jeg gør nu. Det er ret tilfredsstillende, når man sidder med et par nederdele på pind 3, der tager 100 år at færdiggøre, at man så lige kan springe lidt til og fra på en hue eller 2 og få noget færdiggjort. Og selvom jeg også kommer til at købe garn ind til det, så er huestrik en ret god måde at få brugt garnrester på.

Så i år må der, alt andet lige, blive nogle huer i bunken, der ender som top-favoritter. Og hvem ved, måske ender jeg med at få lavet så mange, at jeg rent faktisk begynder at forære nogle væk? Beware of bløde pakker under juletræet i år, ha ha...

Pink onsdag, pink popcorn & pink hår



Mini-popcorn blusen er blevet færdig og den er blevet 100% vellykket i forhold til de justeringer jeg har lavet fra den oprindelige opskrift (Rigmors sommerbluse junior fra Petite Knit). Bestilleren af strikken - Eva, er også godt tilfreds med resultatet og den selvvalgte farve især.

Og det pink stopper slet ikke der. En gang imellem bliver jeg nemlig ramt af en vis kådhed overfor mine børn og giver dem lov til nogle lidt fjollede ting. F.eks. at farve risengrøden blå og håret pink. Sidstenævnte skete i dag.

Ida er afsted på lejrtur med klassen, aftensmaden var klar derhjemme, spejder var blevet aflyst og der var i den grad plus på overskudskontoen da jeg hentede Eva fra SFO og hun på vejen hjem spurgte, om hun ikke snart måtte farve sit hår lyserødt - ligesom Ida en gang fik lov til. Resterne fra dengang lå stadig i skuffen og herefter tog det ene det andet og Eva var her til aften forvandlet til en blandning af Sofie Linde og Pinkie Pie. Ikke dårligt, når man er en pynteglad 7-årig skulle jeg hilse og sige. Pink onsdag for alle pengene!



Og nu hvor mini-popcorn blusen er færdig kan vi for alvor lave et mini-me og Mie i hjemmestrik-match :)



Min bluse er en "Mors popcornbluse" fra A Nordic Knitting Tale, som jeg første gang teststrikkede i en vinterversion sidste sommer, men sidenhen har strikket 2 sommerversioner af med freestylede 3/4 ærmer.

Begge bluserne, min og Evas, er strikket i Drops Cotton Merino, der er ret børnevenligt (og i det hele taget godt til trøjer, hvor man ikke nødvendigvis har noget inden under) da det ingen lange hår har og overhovedet ikke klør, kilder eller kradser. Kan i det hele taget anbefale disse bomuld/uld blandinger som f.eks. også Sandnes Duo.