En-dags-tur/retur i Sri Lanka


Vi længes efter noget eventyr herhjemme. Vi drømmer om swimmingpools, bounty strande, vilde dyr, historiske vingesus og i det hele taget bare en på opleveren og sol på næsen. Sidste sommer afviklede vi hele vores sommerferie i Danmark, hvilket var ovenud fint, men som de fleste af os nok husker, ikke ligefrem noget, der gav særlig meget sol nogen som helst steder.

Så i år vil vi lidt mere og som sædvanligt har vi forskellige ideer om, hvor det kunne være fedt at tage hen. Jesper ville som udgangspunkt gerne til Thailand og jeg ville som udgangspunkt gerne til Mexico - og fordi jeg er den eneste af os, der rent faktisk har været begge steder, syntes jeg som udgangspunkt også, at jeg kunne lægge det tungeste lod i puljen. Men da Jesper er den af os, der holder sig  mest opdateret på alle mulige væmmelige tilstande ude i verden, nægter han pure, at skulle rejse med vores tøser til Mexico.

Derfor, kigger vi nu på et sted ingen af os har været før og vi kun har hørt godt om, fra dem vi kender der allerede har været der. Nemlig Sri Lanka. Og siden vi er begyndt at kigge (læs: jeg kigger og afrapporterer i grove træk) på netop denne feriedestination, så synes jeg pludselig, at alle enten er på vej til eller lige har været på Sri Lanka - og det kan da kun være et tegn på, at det er et land, der er værd at besøge.

Indtil videre har det været meget løst skitseret og diskuteret, men da jeg i går havde en hel dag hjemme med en influenza-ramt Ida, der bare lå ved siden af mig og små-sov hele dagen, kom der for alvor Sri Lanka-epidemi i min søgemaskine og ved dagens ende følte jeg nææsten, at jeg havde været på en en-dags-rundrejse på øen.

Intet er booket endnu, men jeg tror vi er ved at være tætte på, at lægge os fast på en rejse og det er en fabelagtigt fantastisk følelse.

Eva Elisabeth 5 år!



Ja, du læste rigtigt: 5 år! Hvilket vil sige det er 5 år siden denne lykkelige opdatering ramte bloggen. Som cirka alle andre forældre i verden forundres jeg hvert evig eneste år over, at man mine børn, mine små bitte tøsepiger, er blevet endnu et HELT år ældre. Der går altså virkelig kuk i ens tidsopfattelse i det øjeblik man bliver forælder til nogen. Prøv en gang at tænke på, hvordan fx 3 år i gymnasiet føltes til sammenligning med for 3 år siden i dit forældre-liv...

Nå, men Eva er nu fyldt 5 år og en så stor ting i ens liv skal selvfølgelig ikke gå ubemærket hen - heller ikke selvom forælder-staben på skift har jongleret med en tung omgang forkølelse. Vi har i stedet hanket op i os selv og fejret Eva på bedste vis vi kunne.



Der var sang og morgenmad om morgenen (og selvfølgelig det efterhånden traditionelle morgenfoto foran fødselsdagstoget) og frugtspyd med til uddeling i børnehaven. Om aftenen stod den på Jensens Bøfhus, der på godt og ondt er lidt ligesom at tage på charter-ferie for en aften, med alt hvad dertil hører og det var selvklart et kæmpe hit hos begge tøser. I lørdags holdt vi så den store familiefødselsdag, der meget oplagt blev kombineret med fastelavnsfejring og tøndeslagning i stuen. 







En mester i kageopsprøjtning bliver jeg aldrig, men Eva og jeg slap da af sted med at få lavet et par hæderlige marcipan-blomster, synes jeg. Desuden pyntede jeg kagen med et stjernekaster 5-tal, som var ret fantastisk. Det samme synes jeg kage-karrusellen Meri Meri er og mit eneste problem med den er, at jeg ikke helt ved, hvor vi skal opbevare den indtil næste kage-anledning. Indtil videre er der en masse små plastikfigurer, der nyder af godt af den midlertidige forlystelse.



My Little Pony's stod (igen) højt på Evas ønskeliste og hun inkasserede til stor fornøjelse et par eller 3 nye af disse, som hende og Ida brugte resten af weekenden på at lege med, hvilket var en lige så stor fornøjelse for de stadig småsnottede forældre.





Identisk klædte tøser, babyminder og the man flu!

Jeg er blevet ramt af the man flu! Jeg er blevet så sjaskhamrende forkølet, at alt ømmer og værker og jeg har stor trang til at ytre mig over for enhver der er i hørevidde, om hvor skidt jeg har det. Med andre ord, definitionen af the man flu! Og det er egentlig en ret dum uge, sådan at lægge sig syg i - men hvilken uge er i bund og grund ikke det? I morgen står den for mit vedkommende på CIFF hele dagen, hvorfor jeg også da jeg fik fri i dag, måtte melde fra til aftenens fødselsdag hos min svigerfar. I stedet står den på blød buks og kleenex foran fjerneren for mig, i håb om at samle kræfter til morgendagen, mens Jesper og tøserne er taget ud for at fejre farfar som det sig hør og bør.

Og se lige nogle fantastiske identisk påklædte tøser jeg kunne sende af sted med Jesper, efter jeg havde et spritnye Knast kjoler med hjem fra arbejde.



Det fik mig helt til at tænke på, da vi for 5 år siden havde Eva med til farfars fødselsdag for allerførste gang. Det år holdt han det ikke på dagen, men i stedet lørdagen efter, som så var halvandet døgn(!) efter Eva var blevet født. Den aften havde jeg for første gang to små tøser jeg kunne klæde ens på og jeg kan tydeligt huske, at jeg var så mega vild med det - og er det stadig for sin vis.


Så to ting kan jeg konkludere ud fra dette; 1: jeg har en kæmpe svaghed for at klæde mine tøser ens på. 2: jeg bliver åbenbart slået hårdere i gulvet af en forkølelse end af en fødsel. Men det er jo også the man flu! vi her har med at gøre.


Eva er et vakert barn



Min søndag i går blev brugt foran symaskinen, stort set kun afbrudt af frokost-indtagelse og aftensmads-kokkerering - og så selvfølgelig et par utålmodige tøser, der jævnligt forhørte sig om fremgangen i processen. Desværre nåede jeg kun (stort set) i mål med Evas Tornerose-kostume, der nu kun mangler de absolut sidste detaljer. Men jeg fik også taget godt hul på Askepot-kostumet til Ida, da det, førend jeg blev helt færdig med Evas, blev mig pålagt, at jeg kom i gang med Idas kjole.





Det bliver dog ikke i aften, at jeg får syet noget som helst færdigt, da den forkølelse jeg har pådraget mig, beordrer mig tidligt i seng frem for ud foran symaskinerne. Så indtil de begge er færdige kan I nyde synet af mit vakre Tornerose barn i en næææsten færdig kjole.




Børnegaver og dårlig samvittighed


En gang i mellem tager jeg en stor bunke tegninger mine børn har produceret - nogle endda foræret til Jesper eller mig selv, og så smider jeg dem ud! Og nøj, hvor har jeg det dårligt, når jeg gør det. Jeg skal helst ikke kigge for meget på dem, når jeg gør. Helst ind mellem nogle aviser og så ned i containeren. Men med 2 så tegneglade og produktive piger i husstanden er det ganske enkelt ikke fysisk muligt at gemme alle de mange tegninger vi hver dag tager med hjem fra børnehave og skole, for ikke at tale om alle dem der kreeres in house.



Nogle tegninger ryger op på køleskabet i en periode og løbende skiftet ud. Vi gemmer også en del, men der bliver grovsorteret i "gemmebunken" et par gange om året.







Efterhånden er der også kommet en del anden slags børnekunst til. I ved den slags, der i alle udenforståendes øjne ikke er særlig kønt, men man som forældre kan se, hvordan ens øjesten har lagt tid, tanker og kræfter i at få lavet færdig til at kunne tage med hjem til mor og far - eller søster. Faktisk havde Eva i julen valgt, at de gaver hun lavede ovre i børnehaven var til Ida og ikke til os. Det er jo slet ikke til at stå for.




Og selvom vi ikke nødvendigvis har de mest oplagte steder at placere kunsten, så prøver vi at integrere det i vores indretning. For kan man overhovedet være andet bekendt? Det giver mig også lidt bedre samvittighed i forhold til tanken om alle de tegninger, der ryger i containeren - ligesom det gør, når jeg går en hel dag på arbejdet med den nyeste halskæde Ida har lavet til mig i SFO. Endda med mit eget navn spejlvendt børnestavet på. Så bliver det ikke bedre :)

Gemmer I alle børnetegninger og gaver hjemme hos jer? Eller hvordan løser I den potentielle ophobning kreationer?

Din egen drømmefanger - DIY


Langt om længe, har jeg fået bakset en drømmefanger sammen til Eva. 'Langt om længe', fordi hun nu i et års tid nu, fra tid til anden har spurgt til, hvornår hun dog kunne få sin egen drømmefanger. De har nemlig allerede en hængende inde på værelset som jeg har lavet til Ida. Men fordi hun er ganske kvik, har hun gentagende gange også pointeret, at den ikke er stor nok til at indfange meget mere end Idas onde drømme, og nu da hun er begyndt at være mere og mere bevidst om sine egne drømme af mere ond natur end regnbuer og ponyer, er efterspørgelsen på en drømmefanger, steget i takt hermed. 



Så i sidste uge, fik jeg endelig husket at købe en uro-ring, da jeg kom forbi en Panduro Hobby. En sådan ring er ret genial til at lave en drømmefanger af, synes jeg, da den allerede har små huller, som man kan bruge til at sy det hæklede midterring fast i.





Efter at have sat midterstykket fast, har jeg fæstnet 3 snore forneden i ringen og herefter hæklet en tæt række fastmasker hele vejen rundt om ringen. I hver af de 3 snore har jeg til sidst sat perler på, bundet en fjer fast i hver og skubbet perlerne ned over fjerens spidse ende, for at holde den på plads. Og så er den ellers klar til drømme-indfangning.




Jeg har ventet med at vise Eva det færdige resultat og glæder mig i stedet til at give hende den i fødselsdagsgave på torsdag. Hun har selv valgt garnet, fjererne og perlerne, der blandt andet er 3 skarabæer, som jeg har gemt fra en ferie i Egypten Jesper og jeg var på, da jeg lige var blevet gravid med Eva. Selvom det er lidt af et religions-mix, synes jeg alligevel de gør sig godt på drømmefangeren og tilføjer den lidt ekstra "mystik".

Bonusinfo: Til midterstykket hæklede jeg som udgangspunkt efter denne opskrift.

Bits & Pieces - januars hverdagslykke











Helt random småbidder af hverdagens små lyksaligheder, som de har udspillet sig for mig her i januar måned.

Der er lykke i de helt frostklare og smukke morgener.

Der er lykke i at kunne holde en fridag med min kusine og drikke hvidvin til frokost på en ellers almindelig onsdag og købe fine nye ting til sig selv.

Der er lykke i at slippe ud af et propfyldt metro-tog og ditto perron.

Og der er dobbelt lykke i, så småt at finde cyklen frem igen, når der skal kommes til og fra arbejde.

Der er lykke i ganske forudsigeligt at skulle skynde på sine børn hver evig eneste morgen og endnu mere lykke i at vende hjem til dem igen, hver evig eneste eftermiddag og nyde alle deres skøre påfund og spilopper.

Få det hele med...

Follow