Bio & briller

Lørdag morgen stod vi op uden planer og da Eva midt i havregrøden kom i tanke om det gavekort til biografen hun havde fra sin fødselsdag, lagde vi hurtigt en plan. Pigerne skulle i biffen - uden voksne!

Det har vi talt om siden jul, uden at have fået gjort noget ved det. Men nu havde Eva et gavekort til 2 billetter + popcorn og sodavand og inviterede gerne sin meget villige søster 



Så ved middagstid tog pigerne og jeg bussen ind til Palads, hvor jeg hjalp dem med at få vekslet gavekortene til billetter, popcorn og Fanta og så var min rolle sådan set udspillet. Oh skræk! Og så alligevel ikke. De er jo store og de kan jo hjælpe hinanden eller bede andre folk om hjælp, skulle behovet opstå.





Efter at have forladt biograf-området og sendt flere Terkels-mor-agtige beskeder til Ida (a la "er I nu sikre på I er gået ind i den rigtige sal?") og godt kunne mærke på mig selv, at jeg var lidt træls, satte jeg en alarm på telefonen, lagde den i lommen og tullede så lidt planløst rundt i Pisserenden og omegn og nød egentlig lidt tid for mig selv. Jeg havde glemt mine høretelefoner, så det var sådan en helt analog oplevelse, sådan at skulle gå og underholde mig selv med mine egne tanker :) 




Da min vej kom forbi en optiker, hvor jeg tidligere har fået briller fra og jeg on/off det sidste halve års tid har været på udkig efter nye, vovede jeg mig ind, for at se om der var noget af interesse. Og det var en meget mærkelig oplevelse. For jeg gik hen og tog ét par ned fra hylden, prøvede dem på og tænkte her er lige de briller jeg var på udkig efter! Det har jeg faktisk aldrig prøvet før og for en god ordens skyld prøvede jeg et par stykker mere, men var egentlig bare ret sikker på de første. Mandag fik jeg derfor lavet synsprøve og bestilt glas og om alt går efter planen, kan jeg tage hen og hente dem i morgen allerede. Jeah! Har ikke fået nye briller i 5-6 år og mit synet på mit ene øje var faktisk blevet en del dårligere, så det bliver formentlig en skarpere verden, der møder mig efter imorgen.


Og således blev en helt plan-fri lørdag ret begivenhedsfyldt. Bio-turen var forløbet ganske fornøjeligt, filmen havde været god, popcorn indtaget, sodavand drukket og de havde begge fundet ud at tisse og tilbage igen uden problemer - hvilket ellers havde været morens store bekymring :) 




Fra Sødahl til Liberty - #konmari i mine stofrester



Foranlediget af en mindre ombygning herhjemme og den dertil oplagte oprydningsfase i kølvandet på dette, er der sluppet en mindre Marie Kondo løs i lejligheden. Og hun er så afgjort velkommen. Hun bevæger sig ikke altid så hurtigt fra den ene type oprydning til den næste, men jeg kan mærke, at hun har fat i noget.


  • Pigernes blandede tøj og legetøjsskab har fået en tur - H.A.L.L.E.L.U.J.A! 
  • Mine bluser. 
  • Vores karklude og viskestykke-skuffe - hvor det gik op for mig, at vi var de glade ejere af noget i omegnen af 4 viskestykker og 6 karklude og dermed en forklaring på, hvorfor jeg syntes vi hele tiden manglede nogle rene nogle af slagsen... En tur i Nortre Dame og vi er nu lidt bedre stillede på den front.
  • Min undertøjs- og strømpeskuffe, der nu er blevet så flot, at jeg rent faktisk er kommet til at vise den frem for flere gæster...
  • Krea-skabet, mine striktrøjer og garn har Kondo også været forbi og det er en sand fornøjelse.


I dag tog jeg så fat i den store uoverskuelige kasse med små stofrester. Jøsses! Men nu var vores ombygnings- og dertil følgende rydde-tilbage-på-plads-fase altså nået hertil. Det var med andre ord en rydde den op eller smide den ud-situation jeg stod i. Og så gjorde jeg det!



At rydde stofrester op er fuldstændigt en tur ned ad en kreativ mindegade. Alt stof i kassen, har jeg på et tidspunkt haft i hænderne, klippet i, aet og overvejet dets muligheder. Solhatte, patchworkprojekter, bloomers, pludderbukser, nederdele, bolde, udklædninger og buksedragter. Alt sammen lå som små krøllede tekstilminder i en stor herlighed.

Sødahl-printet jeg værnede så meget om, at jeg dårligt har fået det brugt, rester fra gammelt Småfolk sengetøj og retroprint jeg en gang byttede mig til i det dengang så livlige krea-blogland, lidt helt tilbage fra min egen barndom, blomsterprints fra utallige ture i Stof2000 og Stof&Stil og så det dyrebare Liberty - skattene i min samling.



Jeg er spændt på, om jeg vender tilbage til at sy, som jeg gjorde det engang. Af og til savner jeg det rigtig meget, men har nu mit strikkeri, der holder mig beskæftiget. Men mon ikke? I hvert fald er mine stofrester, tråde og resten af kreaskabet nu i skønneste orden til den dag trangen for alvor kommer over mig.


Om garn og nuancer



Garnet flyder stadig hastigt over pindene - også selvom ordene nærmest ikke har flydt her på bloggen... Hvilket er en skam, synes jeg selv. Men altså, man kan ikke altid alting, hvorend man gerne ville. Jeg har, først ubevidst og siden helt bevidst, forsøgt at blive lidt mere analog og meget mindre "i en skærm". Det har virket fortræffeligt og både bloggen, men også tildels min instagram-konto er blevet (velfortjent?) forsømt. Der har også været lidt andre ting, der har forårsaget lidt knuder på linjen, men alt dette må blive uddybet i flere fremtidige indlæg.

For lige nu er jeg tjekket ind for lige at være lidt garn-nørd-begejstret!

Jeg er pt. i gang med at strikke en Sekvens Sweater fra PetiteKnit, bare kun i ganske gul og helt uden sekvenserne. Jeg har haft lidt sådan en gul, fluffy sag i tankerne, siden jeg så en kollega i en gul trøje sidste forår, fra et mærke jeg ikke helt kan huske. Med Sekvens sweateren fandt jeg lige det mønster, der passede til trøjen, men jeg har ikke helt kunne finde, det helt rigtige gule garn. Enten er det for varmt, for lime, for blegt eller for "ægget".



Efter at have givet lidt op, købte jeg en af de blege gule (Filcolana Arwetta 196) og satte sammen med en af de limegule (Filcolana Tilia 570255). Jeg bestilte dem online og da jeg fik dem hjem, var jeg noget skeptisk, for syntes på ingen måde, det var 2 harmonerende gule farver. Til min overraskelse og store begejstring giver disse 2 garner tilsammen, den helt, helt rigtige gule farve og gjorde alt skepsis til skamme. Altså, den rigtige i forhold til den farve jeg havde oppe i hovedet.



Det er ret fantastisk, hvordan man med garn kan lege og trylle med farverne. Jeg er flere gange blevet positivt overrasket over det resultat og den farvedybde og samspil, 2 garner kan give. Det skete fx også med min grønne Mors hverdagscardigan. Jeg har dog også prøvet det modsatte, hvor kombinationen var helt forkert og det projekt ligger stadig i garnkurven og er halvt pillet op. Det er nemlig det, der er med strik. På godt og ondt, ved man først helt, om det duer, når man har fået det strikket op - og det tager jo trods alt lige lidt tid.


Sensommer-strik / teststrik




Der er endnu en gang en testsrik-opskrift af Camilla / A Nordic Knitting Tale, på mine pinde. En dansenederdel i det fineste, bløde merino fra Knitting for Olive. En rigtig lækker sensommerstrik. Nederdelen strikker jeg til Eva i størrelse 6-8 år og hun har derfor fået lov at vælge farven selv. Og der var absolut ingen tvivl. Lilla! En farve jeg stadig oplever en smule ambivalens ved. Men når nu garnet er så lækkert og barnet er så begejstret, så er den nu egentlig også meget fint, den lilla farve. 



Og så er det en fryd at strikke i garn, der er så elegant rullet op, som nøglerne fra Knitting for Olive er det.

Sidste år strikkede jeg den smukke plisserede kjole i samme garn og den kjole er nok det strikkeprojekt jeg til dato er mest stolt over og tilfreds med. Den plisserede kjole er også et design af A Nordic Knitting Tale og trods de mange arbejdstimer den kræver er den hver og en af dem værd, synes jeg (det er også den kjole Eva har på i billedet på min header pt.).



Nu gælder det opskriften til Ebbas danseskørt, som jeg forudsiger også kommer til at kræve en del tålmodige strikketimer. For selvom jeg er kommet godt fra start, så ender opskriften ud i at have 632 masker pr. omgang på pind 3 i hele 11 cm! Men min erfaring siger mig, at det nok skal betale sig ind med et godt sus i skørtet og et styk glad pigebarn :)

Pluk-selv bed



Hvad gør man, når man godt ved, at man aldrig nogensinde får nulret sig sammen til at komme forbi den der pluk-selv mark et sted ude på Amager (primært fordi første hindring er, at man aldrig får taget sig sammen til at få Googlet lige præcis hvor på Amager den mark ligger henne)? Og man stadig synes det er ret hyggeligt og ikke mindst pænt at have sådan en tilfældigt plukket buket af markblomster stående en gang imellem?



Jo, man bruger et par år på at vedtaget anlæggelsen af en have i sin andelsforening og kæmper sig gennem en omgang bureaukrati med kommunen. Bruger derefter et forår på opgravning af brosten og grimme gamle buske, randegravning, plantning af ny hæk og terrasselægning. Venter herefter et år og bruger så endnu et forår (sammen med dejlige naboer, heldigvis) på at indkøbe og opsætte havemøbler, stauder og bede. Og , sørger man for at så en masse sommerblomsterfrø i ét af disse anlagte bede.

Vande...
Vente...
Vande...
Vente...



Og tadaa! vi har vores helt egen mini pluk-selv mark lige neden for vores lejlighed.



Nu er alle farverne ved at være tilbage efter at være svedet lysebrunt i sommerens ugelange hedebølge. Men mon ikke også det samme var tilfældet ude på den der mark på Amager, som jeg stadig ikke ved præcis, hvor er?