Identisk klædte tøser, babyminder og the man flu!

Jeg er blevet ramt af the man flu! Jeg er blevet så sjaskhamrende forkølet, at alt ømmer og værker og jeg har stor trang til at ytre mig over for enhver der er i hørevidde, om hvor skidt jeg har det. Med andre ord, definitionen af the man flu! Og det er egentlig en ret dum uge, sådan at lægge sig syg i - men hvilken uge er i bund og grund ikke det? I morgen står den for mit vedkommende på CIFF hele dagen, hvorfor jeg også da jeg fik fri i dag, måtte melde fra til aftenens fødselsdag hos min svigerfar. I stedet står den på blød buks og kleenex foran fjerneren for mig, i håb om at samle kræfter til morgendagen, mens Jesper og tøserne er taget ud for at fejre farfar som det sig hør og bør.

Og se lige nogle fantastiske identisk påklædte tøser jeg kunne sende af sted med Jesper, efter jeg havde et spritnye Knast kjoler med hjem fra arbejde.



Det fik mig helt til at tænke på, da vi for 5 år siden havde Eva med til farfars fødselsdag for allerførste gang. Det år holdt han det ikke på dagen, men i stedet lørdagen efter, som så var halvandet døgn(!) efter Eva var blevet født. Den aften havde jeg for første gang to små tøser jeg kunne klæde ens på og jeg kan tydeligt huske, at jeg var så mega vild med det - og er det stadig for sin vis.


Så to ting kan jeg konkludere ud fra dette; 1: jeg har en kæmpe svaghed for at klæde mine tøser ens på. 2: jeg bliver åbenbart slået hårdere i gulvet af en forkølelse end af en fødsel. Men det er jo også the man flu! vi her har med at gøre.


Eva er et vakert barn



Min søndag i går blev brugt foran symaskinen, stort set kun afbrudt af frokost-indtagelse og aftensmads-kokkerering - og så selvfølgelig et par utålmodige tøser, der jævnligt forhørte sig om fremgangen i processen. Desværre nåede jeg kun (stort set) i mål med Evas Tornerose-kostume, der nu kun mangler de absolut sidste detaljer. Men jeg fik også taget godt hul på Askepot-kostumet til Ida, da det, førend jeg blev helt færdig med Evas, blev mig pålagt, at jeg kom i gang med Idas kjole.





Det bliver dog ikke i aften, at jeg får syet noget som helst færdigt, da den forkølelse jeg har pådraget mig, beordrer mig tidligt i seng frem for ud foran symaskinerne. Så indtil de begge er færdige kan I nyde synet af mit vakre Tornerose barn i en næææsten færdig kjole.




Børnegaver og dårlig samvittighed


En gang i mellem tager jeg en stor bunke tegninger mine børn har produceret - nogle endda foræret til Jesper eller mig selv, og så smider jeg dem ud! Og nøj, hvor har jeg det dårligt, når jeg gør det. Jeg skal helst ikke kigge for meget på dem, når jeg gør. Helst ind mellem nogle aviser og så ned i containeren. Men med 2 så tegneglade og produktive piger i husstanden er det ganske enkelt ikke fysisk muligt at gemme alle de mange tegninger vi hver dag tager med hjem fra børnehave og skole, for ikke at tale om alle dem der kreeres in house.



Nogle tegninger ryger op på køleskabet i en periode og løbende skiftet ud. Vi gemmer også en del, men der bliver grovsorteret i "gemmebunken" et par gange om året.







Efterhånden er der også kommet en del anden slags børnekunst til. I ved den slags, der i alle udenforståendes øjne ikke er særlig kønt, men man som forældre kan se, hvordan ens øjesten har lagt tid, tanker og kræfter i at få lavet færdig til at kunne tage med hjem til mor og far - eller søster. Faktisk havde Eva i julen valgt, at de gaver hun lavede ovre i børnehaven var til Ida og ikke til os. Det er jo slet ikke til at stå for.




Og selvom vi ikke nødvendigvis har de mest oplagte steder at placere kunsten, så prøver vi at integrere det i vores indretning. For kan man overhovedet være andet bekendt? Det giver mig også lidt bedre samvittighed i forhold til tanken om alle de tegninger, der ryger i containeren - ligesom det gør, når jeg går en hel dag på arbejdet med den nyeste halskæde Ida har lavet til mig i SFO. Endda med mit eget navn spejlvendt børnestavet på. Så bliver det ikke bedre :)

Gemmer I alle børnetegninger og gaver hjemme hos jer? Eller hvordan løser I den potentielle ophobning kreationer?

Din egen drømmefanger - DIY


Langt om længe, har jeg fået bakset en drømmefanger sammen til Eva. 'Langt om længe', fordi hun nu i et års tid nu, fra tid til anden har spurgt til, hvornår hun dog kunne få sin egen drømmefanger. De har nemlig allerede en hængende inde på værelset som jeg har lavet til Ida. Men fordi hun er ganske kvik, har hun gentagende gange også pointeret, at den ikke er stor nok til at indfange meget mere end Idas onde drømme, og nu da hun er begyndt at være mere og mere bevidst om sine egne drømme af mere ond natur end regnbuer og ponyer, er efterspørgelsen på en drømmefanger, steget i takt hermed. 



Så i sidste uge, fik jeg endelig husket at købe en uro-ring, da jeg kom forbi en Panduro Hobby. En sådan ring er ret genial til at lave en drømmefanger af, synes jeg, da den allerede har små huller, som man kan bruge til at sy det hæklede midterring fast i.





Efter at have sat midterstykket fast, har jeg fæstnet 3 snore forneden i ringen og herefter hæklet en tæt række fastmasker hele vejen rundt om ringen. I hver af de 3 snore har jeg til sidst sat perler på, bundet en fjer fast i hver og skubbet perlerne ned over fjerens spidse ende, for at holde den på plads. Og så er den ellers klar til drømme-indfangning.




Jeg har ventet med at vise Eva det færdige resultat og glæder mig i stedet til at give hende den i fødselsdagsgave på torsdag. Hun har selv valgt garnet, fjererne og perlerne, der blandt andet er 3 skarabæer, som jeg har gemt fra en ferie i Egypten Jesper og jeg var på, da jeg lige var blevet gravid med Eva. Selvom det er lidt af et religions-mix, synes jeg alligevel de gør sig godt på drømmefangeren og tilføjer den lidt ekstra "mystik".

Bonusinfo: Til midterstykket hæklede jeg som udgangspunkt efter denne opskrift.

Bits & Pieces - januars hverdagslykke











Helt random småbidder af hverdagens små lyksaligheder, som de har udspillet sig for mig her i januar måned.

Der er lykke i de helt frostklare og smukke morgener.

Der er lykke i at kunne holde en fridag med min kusine og drikke hvidvin til frokost på en ellers almindelig onsdag og købe fine nye ting til sig selv.

Der er lykke i at slippe ud af et propfyldt metro-tog og ditto perron.

Og der er dobbelt lykke i, så småt at finde cyklen frem igen, når der skal kommes til og fra arbejde.

Der er lykke i ganske forudsigeligt at skulle skynde på sine børn hver evig eneste morgen og endnu mere lykke i at vende hjem til dem igen, hver evig eneste eftermiddag og nyde alle deres skøre påfund og spilopper.

Første tur i egen slæde



Vi har aldrig ejet en kælk. Jeg har aldrig rigtig tænkt over det som en mulighed for os, det der med at kælke. Ej heller har jeg overvejet at købe os en kælk. Og jeg ved egentlig ikke hvorfor, for det er jo vildt sjovt at kælke. I sidste uge så jeg så, at de havde lyserøde bobslæder i BR og qua min lyserøde passion for tiden, fik jeg øjeblikkeligt en stor trang til at tage mine tøser med ud at kælke i den kælk. 



Og vi nåede det lige, her i weekendens tunge tåge, at få indviet kælken, inden sneen var smeltet helt væk her til morgen.

Kælketuren levede fuldstændigt op til mine forventninger og det var en fryd at se Ida kaste sig frygtløs og grinende ud over de stejleste skrænter hun kunne finde. 




Eva er mere mageligt anlagt og nød mest at blive trukket rundt - når ikke hun kom i tanke om, at være lidt børnefornærmet over hun ikke havde fået sin helt egen kælk i lilla. Der er jo immervæk mange af sådanne små ting i hverdagen, man skal huske og holde styr på at være fornærmet over, når man er lige knap og nap 5 år.


Ikke desto mindre håber vi nu alle, at dette ikke var den sidste omgang kælke-sne i denne omgang, så vi kan få mulighed for endnu en tur i egen slæde denne vinter.

Godt på vej til et smukt, lyserødt Tornerose-kostume


Der er blevet handlet og samlet sammen til at lave det første af årets 2 fastelavns-prinsesse-kostumer. Det er til Eva og det er, eller skal forhåbentlig i nærmeste fremtid ende med at blive, et Tornerose outfit.

Jeg er inde i en periode (igen? stadigvæk?), hvor jeg synes alt er pænt i lyserødt og alskens varianter af lyserød. Så det er ikke kun Eva, der er stærkt glad for udsigten til at skulle i lag med de indkøbte Tornerose-ingredienser. Jeg har gået dagligt og glædet mig over kombination af alle den ovenfor viste lyerøde bånd og stoffer og jeg kan godt afsløre, at vi mere end en gang, har lagt det hele op som på billedet herunder, for at se på, hvordan kjolen skal komme til at se ud :)



Nu skal den så "bare lige" syes, sådan på ægte. Jeg har et mønster, jeg har brugt til  tidligere års prinsessekjoler, men da det tegnet op i en størrelse 104, skal jeg først have konstrueret mønstret lidt om, så det bliver opdateret til at blive samme størrelse som de store tøser, jeg rent faktisk har boende og skal sy prinsessekjoler til.

Bonus-info: Mønstret jeg bruger er til en "Polly" kjole med bærestykke fra Stof2000's Homemade-serie og så påsat alverdens prinsesseagtige detaljer, jeg har kunne finde på, blandt andet dette snørelivs-stykke, du nemt selv kan gøre efter.


Få det hele med...

Follow