Copenhagen Pride - en mavefornemmele og en øjenåbner



Pride-ugen i København kulminerede i går med det store Pride-optog fra Frederiksberg Rådhusplads til Københavns Rådhusplads - eller Pride Square, som den hedder i denne sammenhæng. Jesper og jeg har en gang før stået som tilskuer til det, men ikke hvor børnene var med. Muligvis var det med Eva i maven sidste gang, så vidt jeg husker. Men i går var vi afsted til Pride'en alle 4 for første gang. Og det var megahyggeligt og med sådan folkefest-stemning over sig, hvor alle taler lidt med alle, mens man venter på den samme ting.

Udover vi havde set lidt i fjernsynet aftenen før, vidste pigerne ikke helt, hvad det var vi ville slæbe dem med til. Muligvis ved de det stadig ikke helt efter vi har været til det og vi på alle mulige pædagogiske måder har prøvet at forklare dem, hvad Pride'en står for. For hånden på hjertet, så har jeg måske også altid selv haft lidt svært ved helt at få mit hoved omkring det.

Forstå mig ret. Jeg forstår godt de overordnede linjer :) Det at kunne være åben omkring sin seksualitet på lige fod med alle, at alle er lige og ikke skal føle man bør skjule nogle aspekter af sit liv. Det er jeg helt med på, er det vi hylder med Pride'en og til det vil jeg altid give min fulde opbakning. Men jeg har bare følt, at Pride'en var nogle andres fest. Og da vi forrige gang var med som tilskuere fik jeg sådan en følelse af, at vi alle sammen stod der bare for at blive underholdt på nogle andres bekostning. Underholdt af nogle andres kamp. Og så åbenbart også en masse virksomheders kamp(agner). Det gav mig en lidt underlig følelse.



Men den anden dag gik der alligevel en prås op for mig. Det skete mens jeg hørte ugens "Det vi taler om" på Radio24syv (mega yndlingsprogram i øvrigt), hvor først Anna Thygesen gav udtryk for en stolthed over at være en by (og land), hvor vi sammen kan hylde en sådan fest som Pride'en er og hvor store som små virksomheder viser deres opbakning til samme. Derefter fortalte Jacob Heinel Jensen, om hvordan han, som homoseksuel, følte omkring den voksende opbakning Pride'en får. Det var en mere end velkommen øjenåbner for mig. Du kan lytte hele programmet her - der bliver talt om Pride'en lige i starten af første time.

Så i går var vi en del af festen - med den helt rigtige følelse i maven!



PS: Da vi talte med pigerne omkring Pride'en og prøvede at forklare noget med, at man jo skal kunne være kærester med lige den man har lyst til og så videre, kiggede Eva på mig og sagde begejstret "må man så også godt være kæreste med dronningen?!"
Herefter blev snakket udvidet med en snak om, at blive kærester med hvem man vil - hvis altså også den anden gerne vil... Men ja i teorien også dronningen :)


Lavendler mod møl - DIY på hjemmelavet mølpose


Om det egentlig virker, ved jeg ikke med 100% sikkerhed, men jeg har altid haft en grundopfattelse af, at små stofposer med lavendler, holder møl (eller bøl, som Eva kalder det) væk i tøjskabet. Tror det er noget jeg hørte om i børnehaven en gang og det har hængt ved.

Heldigvis har vi ikke været særligt ramt af møl (7-9-13), men det skulle da være pokkers, når nu jeg er ved at fylde en kommode med hjemmestrik, at der så kom møl og flyttede ind sammen med det. Så nu har jeg ihvertfald taget nogle (forhåbentlig) forebyggende skridt imod, at dette skulle ske.



Eva, der åbenbart har hørt samme historier i børnehaven som jeg, var helt med på idéen om at lave lavendelposer. Vi lavede en enkelt pose sidste år (dengang hun lige havde hørt om det i børnehaven) og da måtte vi lade de afklippede lavendler ligge til tørre i nogle dage, før vi kunne bruge dem. Det var sjovt nok ikke nødvendigt denne gang. Oven på denne sommer er vores lavendelbed i gården fuldstændig udtørret. Lige klar til brug :)




Jeg valgte en meget simpel model til poserne, så Eva nemt kunne være med og få lavet sin egen færdig samme aften som vi gik i gang. Det gik så godt, at hun faktisk nåede at få lavet 3 stykker helt selv!

Her følger en DIY på poserne:









_______________

Og igen, så skal jeg ikke kunne stå inde for, om disse lavendelposer rent faktisk holder møl væk fra dine klæder, men om ikke andet så kan jeg love, at de giver en rar duft i skuffen. Særligt tiltrængt i denne kommodes tilfælde, da den stadig afgiver den der helt særlige nyt-IKEA-møbel-duft :)


Minipopcorn til min mini + mini DIY

Hvis jeg skal have følelsen af at strikke noget brugbart, så skal jeg følge en opskrift. De (meget få) gange jeg har kastet mig ud i noget freestyle strik er det som regel blevet kastet videre over i kassérbunken - hvis det da overhovedet er blevet færdiggjort.

Men det handler nok om, at blive rutineret nok. De dygtige strikkere, der selv designer og bikser en sammenhængende opskrift sammen i flere tilpassede størrelser, har nok også strikket efter en del opskrifter selv, inden de kastede sig ud i det. Og strikkerutine har jeg i den grad fået i det sidste halvanden års tid. Jeg kunne såmænd godt strikke før det, der var bare ikke så mange lækre sager at strikke som der er nu - synes jeg.

Ikke at jeg nu skal til at lave mine egne opskrifter. Til det har jeg slet ikke matematisk overblik nok og lige på det punkt især, har jeg brug for en opskrift at stole blindt på. Dog har jeg kastet mig ud i et mindre freestyle projekt. Eva har nemlig (længe) ønsket at jeg ville strikke hende en bluse med popcorn. En med korte ærmer og uden det garn, der har strithår - aka mohair ;) Men jeg har bare ikke rigtig kunne støve en opskrift op til lige sådan en sag.



I stedet har jeg købt opskriften til en Rigmors sommerbluse junior fra PetiteKnit. Hendes opskrifter er jeg blevet ret gode venner med og synes de er lige til at gå til og har nogle fine detaljer og god pasform. I stedet for hulmønstret laver jeg i stedet en minipopcorn i midten af hvert mønster. Så er udregningerne gjort for et regelmæssigt popcornmønster, opskriften er med korte ærmer og kan strikkes i en ikke lodden Cotton Merino fra Drops - i selvvalgt (fra Evas side) superpink farve :) Nu afventer vi blot spændte resultatet, Eva og jeg.

Popcorn lærte jeg at strikke, da jeg teststrikkede Mors popcornbluse for A Nordic Knitting Tale. Blot syntes jeg, at disse popcorns størrelse ville blive for store på en bluse i størrelse 7-8 år. Jeg har derfor lavet dem til minipopcorn ved kun at strikke 1 gang vrang og derefter lukke af i ret, på hvert popcorn, hvilket giver den helt rigtige størrelse - også i forhold til, at de i denne version sidder meget tættere.

Nedenfor har jeg lavet en lille mini-DIY på minipopcornene.





Ønsker man større popcorn, strikker man blot frem og tilbage en gang (eller så mange gange man synes) mere inden man lukker af fra retsiden.

jeg sidder lige herovre og sveder lidt...

Jeg er blevet tildelt en kommode herhjemme udelukkende til mine hjemmestrikkede trøjer. Det er med andre ord gået lidt amok med strikkepindene og den heraf følgende produktion af hjemmestrikket tøj. Og nu får jeg det måske til at lyde problematisk, men det er i virkeligheden megaluksus, at have i sin garderobe.



Dog har jeg ikke haft megen brug for lige netop denne del af min garderobe de sidste 3-4 måneder, da strik og hedebølge ikke ligefrem er hinandens førstevalg. Det er derfor med en lille smule glæde, at jeg har set og mærket temperaturen falde de seneste par dage. For, indrømmet, jeg er en af dem, der får for meget af sol sommer og ser frem til årstidens skiften. Og ikke mindst, har jeg set frem til at kunne tage min nyeste strik i brug. En let og luftig Kumulusbluse (efter opskrift af PetiteKnit) strikket i 2 tråde silke mohair og ikke andet.

Men tag ikke fejl, silke og mohair er stadig en lun kombi. Og selvom det er overskyet med spredt regn er det altså stadig sommer og en aula fyldt med spændte skolestartsbørn og deres forældre bliver stadig temmelig lummer.





Så selvom jeg følte mig ret rigtigt klædt på, da jeg forlod hjemmet i morges for at følge pigerne i skole, var vi ikke en gang gået i gang med velkomsten i aulaen, førend jeg godt kunne mærke jeg havde taget fejl...Pyhh! Jeg måtte derfor ud på lidt lufteture, mens jeg ventede på at 1.a's første skoledag sluttede. Og så ellers hjem til korte ærmer og shorts - igen.



Men altså, det var stadig skønt at få blusen indviet og jeg er ret vild med den må jeg indrømme. Med en bluse som den i garderoben, er man slet ikke så ked af at gå efteråret imøde.

Jeg har strikket den i Tynd Silk Mohair fra Sandnes i farven rosa 4323. Og opskriften kan du som nævnt købe her.

Nå, men hvor kom vi fra...?

Der ligger 18 mere eller mindre halvfærdige blogindlæg i mine kladder-mappe og endnu flere inde i mit hoved. Alligevel er det første gang jeg sætter mig til tastaturet i meget lang tid, med den intention rent faktisk at udgive et indlæg.

Min længste blogpause nogensinde siden jeg startede på denne hobby tilbage i 2009. Og jeg har savnet det og ikke savnet det.

Bloggeriet begyndte pludselig at føles som den der opgave i gymnasiet, man altid havde dårlig samvittighed over ikke at få nået - og kun halvhjertet fik lavet. Det holdt op med at være en hyggelig hobby for mig selv og blev til en lektie jeg skulle nå, udover alt det andet, jeg havde lyst til at lave.



Så jeg gav mig selv lov til at lade være. Og mærke efter, om det stadig er noget jeg har lyst til og savner. For som mit liv er nu, vil blogging fortsætte med "kun" at være på et hobbyplan og er det overhovedet nok til, at en blog kan retfærdiggøre sig selv i disse tider?

Da min "blogger-karriere" var på sit højeste kerede jeg mig overhovedet ikke om besøgstal og statistikker. Da jeg begyndte, at se det betød noget, følte jeg mig allerede overhalet. Og nu, vil jeg overhovedet ikke kunne følge med dem, som har satset og gjort blogging til deres hovedbeskæftigelse.

En lille del af mig er misundelig. Hvorfor gjorde jeg ikke det? En anden del af mig, har det fint med det. Men en helt tredje del savner altså stadig at blogge og dele stort som småt, på mit eget lille medie.



Og med den erkendelse gjort klar, tager jeg endnu en gang tastaturet i brug og giver mig i kast med at blogge.

Som hobby.

Og forsøge ikke at lade mig slå ud af, ikke at kunne producere bare halvt så meget indhold som de mange dygtige fuldtidsbloggere, jeg også følger med hos. Internettet er jo stort, så mon ikke der er plads til os alle :)

PS: Det er Ida, der er fotografen bag klovnebillederne fra Arken og hun lovede man ikke kunne se mine underbukser. Det kan man selvfølgelig heller ikke i den forstand, at det er min bikini-underdel der titter frem..

Til de kolde kinder - anmeldelse

SPONSORERET - produktet er modtaget som gave


I de seneste par uger har jeg haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med NUXE tør olie fra Billigvoks.dk. Det er for mit vedkommende et helt nyt bekendtskab. Men hvilket oplagt tidspunkt, at stifte dette bekendtskab, da det er lykken for frost udtørret hud, med sådan en omgang olie. For ikke at tale om statisk fimrehår.

Huile Prodigieuse fra NUXE er en tør olie, der kan bruges i ansigtet, kroppen og håret. Den er vegansk, fri for parabener, konserveringsmidler, silikone og mineralske olier. Jeg har de seneste uger brugt den helt traditionelt som hårolie, ved at komme en smule i spidserne, for at holde håret lidt "samlet". Som ekstra fugt i ansigtet om morgenen og på kroppen efter badet. Især 2 ting er jeg vild med ved denne olie; den har en spraypumpe, der gør det meget let at fordele den (også på ryggen, hvor det er svært at nå) og den fedter ikke. Den gør huden blød og fugtet, men fedter overhovedet ikke. Og som en ekstra lækker ting, så dufter den helt vildt godt!



Jeg synes med andre ord, at olien er værd at anbefale alene ud fra disse erfaringer. Inden jeg skrev dette indlæg, læste jeg imidlertid lidt mere op på olien og blev inspireret til yderligere måder at bruge den på. Især efter at have læst her, glæder jeg mig til at prøve den som kur i håret inden næste hårvask og som en ekstra fugtgivende "sovemaske" i nat. I sandhed en multifunktionel olie.

Farven lilla!...




Lilla, en farve jeg har været SÅ vild med. Fra årene før jeg selv fik mit første barn, synes jeg lilla var den mest fantastiske farve - til børnetøj og børnesager især. Jeg påstod endda, at når jeg selv fik børn ville jeg iklæde dem lilla uanset om det var en pige eller dreng. Det blev så en pige og så en til. Og lilla var stadig hot og ofte farven på mine børn - se blot her. Men pludselig var jeg fyldt op og har de seneste år været fuldstændig lilla-fornægter. Ja faktisk helt frem til 2018.

Men fra slutningen af sidste år er det som om den der lyse, lavendel lilla farve har sneget sig ind hist og pist. På strikke billeder på Instagram, er jeg især stødt på den. Så var der lige en hue, en snip af trøje med mohair og som detalje sat sammen med nogle andre flotte farver



Selv i december, da jeg købte en enkel lilla hårelastik var jeg overhovedet ikke overvundet på farven endnu - den passede bare lige sammen med de andre farver elastikker jeg købte og så kunne en af pigerne jo bare bruge den, tænkte jeg. Men det er efterfølgende blevet til lidt flere lilla detaljer - endnu mest som hårpynt.



Her i starten af februar, vendte det så helt for mig og jeg så mig selv bestille en ordentlig bunke lilla garn hjem og har nu kastet mig ud i en lilla ballonjakke (med opskrift fra Petiteknit.dk). Den er retstrikket på pind 7, så der går forhåbentlig ikke alt for længe inden jeg kan tage den i brug og se om min genfundne glæde ved lilla stadig holder.

Hvis den gør, så har jeg da forresten også et patchworktæppe liggende et sted, der "bare" mangler montering.