Jeg teststrikker #4 'Plisseret kjole'

Nyeste skud i teststrik-rækken er endnu engang en opskrift fra Olines Mor og er endnu engang en kjole til Eva, nemlig den super fine plisseret kjole med et flot svingende og plisseret skørt.



For en sjælden gangs skyld er det en opskrift, der strikkes nedefra og op - synes ellers at de fleste opskrifter for tiden laves oppefra og ned. Men lige præcis med denne kjole, føles det meget motiverende at strikke nedefra og derved reducere maskerne på vej op gennem skørtet og ikke omvendt. For når man strikker en størrelse 6-7 år, som den jeg er igang med, har skørtet altså et omfang på 420 masker, hvor det er videst! Og det strikkes på pind 3 vel at mærke. Så når først man er ovre de første seje 9 cm, går omgangene hele tiden hurtigere og hurtigere.



Udover at det er nogle mega lange omgange til at begynde med, er der ikke de store ben i opskriften. For på trods af at resultatet ser meget avanceret ud, så laves den fine plisserede effekt blot af ret og vrang masker. Det mest vanskelige er nok at have tålmodigheden/hurtigheden til at få fremskridt i projektet.



Jeg er nu i gang med første ærme og begynder derved at kunne se en ende på kjolen og vi er flere herhjemme, der næsten ikke kan vente med at se (og prøve) det færdige resultat. Eva, der er min trofaste strik-aftager, går for hver projekt mere og mere op i, hvad jeg strikker, om det er "på tid" og om jeg nu når det til tiden - og hvad der egentlig vil ske med mig, hvis ikke jeg når at lave en teststrik færdig til tiden. Jeg har forsikret hende om, at der ikke sker noget ubehageligt med mig, men hun spørger jævnligt, om jeg mon stadig når det :)


For første gang nogensinde, forsøger jeg mig med at strikke ærmerne med magic loop-metoden. Dvs. jeg bruger en lang rundpind til at strikke en lille omkreds. Normalt bruger jeg ellers altid strømpepinde til ærmer ol. og har faktisk tænkt, at det der magic loop noget, virkede sådan lidt "dovent" og små-sjusket. Men nu satte jeg mig altså ind i, hvad metoden går ud på og afprøver det nu. Og umiddelbart må jeg indrømme, at jeg er fan. Der er selvfølgelig stadig lidt pinde-venderi undervejs. Men, hvor der på strømpepinde skal vendes pind 4 gange på en omgang, skal man kun gøre det 2 gange på en magic-loop omgang og jeg synes også resultatet virker til at blive mere jævnt strikket. Altså, ingen små-sjusk, bare meget nemmere - jeg må trække mine fordomme i mig igen. Jeg kom igang ved at se denne video, men der er mange forskellige, hvis bare du Googler Magic Loop knitting eller strik.

Der er et par stykker, der allerede er færdige med kjolen (tjek evt. hashtagget #plisseretkjole på Instagram) og jeg har vist både Eva og Ida, hvordan den kommer til at se ud. Eva gispede nærmest lidt af begejstring og Ida ønskede også at få lavet sådan en, for selvom den er i strik (som hun ikke er særlig vild med at have på), så er den, med Idas egne ord "bare smuk" - og så ved vi jo alle, at man godt kan udholde en lille smule mere.



Garnet er en lækker merino uld fra Knitting for Olive i gammelrosa. Den er rigtig lækker at strikke i og maskerne ligger sig virkelig flot og jævnt. Desuden er det en sand fornøjelse at strikke fra et garnnøgle, der er viklet ordentligt op i garnnøglen hele vejen ind til midten, så man ikke ender med sådan en umulig klump kluddermor, når man kommer ind til midten af garnnøglen.

Dagbog fra Mallorca #6: Strand & pool & kroppe i badetøj



Vi har her på 6. dag i solen, helt styr på, hvor de bedste liggestole er og hvor god tid vi kan tage os om morgenen, med at få dem kapret. Der er med andre ord helt styr på morgen-stressen og dagens program står på en hel dag i solen oven på gårsdagens mere svingende og til tider ret våde vejr.


Når nu man ligger sådan hele og halve dage sammen med et par håndfulde andre halvnøgne mennesker dag efter dag, kan jeg ikke lade være med at blive så fascineret af kroppes mangfoldige udseender. De findes seriøst i alle former og faconer. Med udsigt til en uge i badetøj i selskab med fremmede, kan måske lyde som en blufærdighedsfremmende oplevelse, men mine erfaringer er, at det faktisk har en stik modsat virkning. For når først du er kommet igennem den første dag i halv afklædt tilstand, begynder man at se, hvordan alle de andre også er perfekte og uperfekte på hver deres måde i hver deres halvnøgne, badetøjs iklædte tilstand. Og du ser, at det er okay! Alle hviler på en eller anden måde bare i badetøjs tilstanden og det er virkelig rart.


Vores hotel ligger så tæt på vandet, at vi desuden bare iført førnævnte badetøj, kan rende et hurtigt smut ned på stranden og få en dukkert i den smukke Alcudia bugt - og stadig beholde vores pladser ved pool'en.
Ida har altid været en rigtig vandhund, hvorimod Eva har været noget mere tilbageholdende. Men især på denne ferie, har Eva virkelig fået smag for vandpjaskeriet. I starten ville hun dog ikke så gerne op på vores indkøbte badedyr. Men her mandag, var hun så tryg ved at flyde rundt ude på skildpadden, at hun rent faktisk faldt i søvn på den :)



Aftenen blev som sædvanlig sluttet af med Mini Disco og efterfølgende var der en synkroniseret mini-udgave af Mama Mia, hvilket var meget langt fra at være nogen form for Broadway oplevelse, men dog heller ikke uden underholdningsværdi, bare af lidt andre årsager.

Dagbog fra Mallorca #5: Regn & sol

Søndag stod den på udflugt tilbage ud i virkeligheden. Vi vidste egentlig godt, at der var både skyer, regn og torden på dagens vejrprogram, vi havde bare ikke undersøgt nærmere, hvornår på dagen dette var på programmet. Det viste sig så at være cirka 10 minutter efter vi havde forladt vores hotel og netop var påbegyndt vores vandring ned ad stranden.


Lyset lige inden sådan en regn- og tordenskylle kan være så ganske fantastisk. Særligt, når man står foran det store åbne hav og det ellers har været en klar solskinsdag, der pludselig slår om. Det føltes derfor lidt som at gå i en slags kulisse mens vi kunne se de store, mørke skyer trække ind over os. Og så var det ellers med at få benene på nakken og komme tilbage på hotellet, så hurtigt som muligt. For da regnen først kom, var det på den der brusebads agtige måde og selvom vi kun var i det i meget kort tid, var vi gennemblødte til skindet, da vi kom halsende tilbage.  Så meget få at komme lidt ud i virkeligheden.



Tørt tøj, varm kaffe, strikketøj og Harry Potter oplæsning for tøserne og så stilnede regnen af og forduftede igen sammen med de mørke skyer. Vi skyndte os at spise et par frokostmadder og så var vi klar til udflugt 2.0.



Denne gang med langt mere solskin og langt større succes. Vi gik langs stranden ind mod Alcúdia og gjorde et badestop undervejs i det flotte turkisblå vand og lufttørrede på vores videre tur. Efter et par kilometer vendte vi om, gik på is-jagt og traskede langs vejen hjem, hvor vi både stødte på kæmpe vandpytter og kaktusplanter.



Aftenen fulgte sit helt vante mønster med aftensmad i restauranten, en variant af pasta til Eva og så af sted til Mini Disco i højt fjolle-humør.

Dagbog fra Mallorca #4: Os vs. virkeligheden

"Ej mor, skal vi ikke aftale, at i dag er sådan en dag, hvor vi slet ikke skal ud i virkeligheden?" spurgte Eva mig et stykke tid op ad lørdag. Og sådan blev det stort set. Vi blev inde på vores hotelområde mens virkeligheden ude på den anden side af receptionsdøren kunne passe sig selv for en dag, uden vores indblandning. 


Vores eneste afstikker i løbet af formiddagen var til Eroski, det lokale supermarked, der ligger lige på den anden side af vejen, hvor vi tankede op på vand, Cola Zero og lidt brød og pålæg. Vi var nemlig blevet lidt for fyldt op af pasta og pomfritter og trængte til en mere vitaminholdig frokost - trods alt. Og en halv kernebolle med serranoskinke og agurk efterfulgt af en halv med flødeost og jordbær, føltes som noget nær feriens bedste måltid lige på det tidspunkt. Det var desuden min første jordbærmad ever og jeg må indrømme det var en positiv overraskelse, hvor godt det egentlig smager. Forholder mig altid meget skeptisk i forhold til mix af "rigtig mad" og frugt.



Vores pludseligt ændrede frokostvaner til trods, var der stadig fuld appetit til aftensmad buffet'en og Eva fik opfyldt sit daglige pasta-indtag og Ida indtaget sine dessert rationer.



Herefter tog vi dagens længste tur væk fra hotellet og gik ned til den slikbod, vi havde opdaget den første dag. Mini Disco og underholdning holder nemlig fri om lørdagen, så vi havde i stedet aftalt at blande slik og se en film sammen på værelset. Jeg har aldrig før oplevet en slikbutik med så meget mærkelig slik samlet på et sted og det var vitterligt en sand fornøjelse at gå rundt og blande. Der var intet af det jeg smagte, der bliver mit nye yndlingsslik, men en fornøjelse var det og det var mega hyggeligt at sidde efterfølgende på værelset og se "Op" og udveksle slik-oplevelser i en form for salig sukkerdøs.

Dagbog fra Mallorca #3: Danderer den i dansker-koloni


Vi har på dag 3 ramt den der stress man får, når først man er ved at falde helt til i solferie-rytmen; får vi nu de gode solstole i dag?! Og er vores valg nu, det mest optimale valg af solstole? Man har nemlig fra morgenstunden af ét shot til at få valgt rigtigt for (som oftest) hele resten af dagen. Det er er en nervepirrende proces, men det hele værd, når man kan slå sig ned på sit badehåndklæde i sin nøje udvalgte solstol og derefter betragte alle efterfølgende solstols-søgende badegæster med en overlegen ro, fra ens halvt siddende, halvt liggende position i stolen. Badegæster, der for øvrigt for størstepartens vedkommende er danskere. De to tidligere gange vi har været her, har der primært været tyskere på hotellet, men denne gang er her virkelig et overtal af danskere, hvilket har en stor positiv effekt på antallet af andre børn som tøserne leger med. Det er voldsomt hygggeligt.

Og når så først de gode pladser er indkasseret, er det med ikke at bevæge sig væk fra disse i længere tid, end man stadig kan tillade sig at spærre pladserne. Derfor blev vores fredag i Charter-land en dag, hvor vi kun vovede os ganske få meter uden for hotel matriklen for at indtage en kulhydrat-fyldig frokost. Resten af dagen foregik ved pool-kanten, i poolen eller i hotellets Mini-club. I sidstnævnte fik pigerne en times tid væk fra solens stråler, mens de fik malet en T-shirt hver. Ida har sirligt pakket sin ned i sin kuffert og Eva har gået med sin lige siden den blev tør nok til det.


Inden aftensmad og Evas daglige indtag af en tallerkenfuld pasta, udnyttede vi for første gang vores altan og dennes eftermiddags- og aftensol og tog et slag Uno derude, mens vi samlede appetit. Det er med at huske, at bare at sidde os fire om et havebord med et spil kort, kan være et lige så dejligt ferieminde som en hel dag med plaskerier i poolen.
Vi havde egentlig ønsket et værelse med udsigt ud til haven, havet og scenen, da vi så ville kunne se aftenunderholdningen fra værelset. Men vi har i stedet fået ud til gaden. Faktisk det helt samme værelse, som vi boede på hernede, da vi var her første gang for 5 år siden. Først var jeg lidt skuffet, men jeg er faktisk blevet glad for vores eftermiddagssol, bjergene og solnedgangen. Det er ret smukt at se skyerne om bjergtinderne om morgenen og den varme sol synke ned bag dem om aftenen. Bjerge styrer!

Dagbog fra Mallorca #2: Torden & badedyr

Vi vågnede alle til et højt tordenskrald, der gav genlyd i de omkring liggende bjerge, torsdag morgen. Det kom som sådan ikke bag på os, for som de charter-badeferie-turister vi er, holder vi selvfølgelig skarpt øje med udsigterne for solskinsvejret. Vi var derfor også forberedte på, hvad formiddagen skulle gå med, frem til opklaringen senere på dagen. Der skulle shoppes badedyr!


Allerede hjemme fra, var jeg kommet til næsten at love, at pigerne i år gerne måtte få et badedyr, når vi skulle til Mallorca. Derfor var det slet ikke for tidligt, at få gjort netop denne investering allerede på dag 2. Tøserne og jeg (Jesper blev, på baggrund af en vis selvindsigt, hjemme fra den tur) traskede derfor fra bod til bod, for at udse os de 2 helt rigtige badedyr til en max. pris på 12 euro stykket.

Det blev til en del frem og tilbage og endte med en skildpadde til Ida og en delfin til Eva, som jeg fik æren af at lægge lungekapacitet til tilblivelsen af. Pyhh! Men glæden kunne ingen ende tage, da der var sejrsgang ned med elevatoren og ud til poolområdet med de nye badedyr. Hvor de så blev parkeret i vandkanten og pigerne sammen med et par jyske drenge sejlede rundt i et par timer på en efterladt kæmpe-vandmelon...




Om eftermiddagen blev kæmpe vandmelonen dog inddraget af sine rette ejermænd igen og vores nyanskaffede badedyr taget i i benådning og de aftjener nu deres pligt som legetøj og børnemagneter ret godt.



Dagen sluttede endnu engang af i den højkulinariske ende og med underholdning i den ligeledes højkulturelle ende. Med andre ord, alt er stadig godt!


Om at ældes med ynde og Ecooking omtale

SPONSORERET



Det der med at blive ældre, har jeg altid haft en rimelig laissez fair holdning til. I mange år har jeg faktisk tænkt, at jeg synes både mine veninder, som jeg har kendt siden folkeskole og gymnasietiden, og jeg, kun bliver smukkere med alderen. Det synes jeg sådan set stadig. Der kommer ligesom en anden ro over ens udtryk og udstråling, efterhånden som det "falder på plads".

Men så dukker der lige pludselig et gråt hår op. Og det er egentlig bare lidt komisk og ikke noget man tænker nærmere over. Men det viser sig så, at det har inviteret en masse venner med - på en åben invitation. Så er det man skal til at tage stilling til, om man vil omfavne dét look eller om man vil slave sig til regelmæssig farvning af udgroninger. Selv har jeg valgt det sidste, da jeg slet ikke kan forene mig med det udtryk, jeg synes de grå børster giver mit mørke hår. Måske jeg en dag føler mig klar til det, men ikke endnu. Først når jeg bliver ældre...

For hvordan man end vender og drejer den, så er der bare ingen vej uden om alderstegnende. Grå hår og fine linjer i ansigtet hører med, når man, som jeg, lige om lidt passerer forbi 35 år. Når jeg farver mine grå hår væk og forsøger at gøre, hvad jeg kan for at lade de "fine linjer" forblive fine, er det ikke i et forsøg på at komme til at ligne mit 20-25 årige jeg igen. Det er for at komme til at ligne mit, snart, 36 årige jeg, i den bedst mulige udgave. Og mit 40 årige, og mit 45 årige og så videre. For det er jo ikke fordi, jeg kan siges at være voldsomt gammel, det er bare den vej det går

Og her er det, at jeg gerne kaster mig ud i afprøvning af diverse "stram op" og anti-age ansigtscremer - hvilket er præcist hvad jeg har afprøvet fra et af Billigvoks.dk's nyeste mærker på shoppen, nemlig Ecooking. Ecooking er alt, hvad der er godt. Det er et dansk mærke af eksklusive hudplejeprodukter, der er produceret med naturlige, rene og tildels økologiske ingredienser og er 100% vegansk.



Den kombination jeg afprøver, er en der lovede allermest anti-aging og er anbefalet til 35+ da begge cremer skulle indeholde, hvad producenten selv kalder for "naturens egen botox". Det er en "Stram op" serum, der kommer i små kapsler og en "Natcreme".

Jeg har brugt serum kaplserne under min dagcreme om morgenen, for at give den størst mulighed for at trænge godt ind i huden og har koncentreret den omkring de områder, hvor jeg føler, der er mest brug for det. Den kan også bruges som en slags primer oven på ens dagcreme, hvor den "udjævner" og giver et godt underlag for din make-up. Serum'en kan også bruges under natcremen for derved at booste natcremens gode egenskaber endnu mere. Jeg bruger dog begge dele hver for sig, morgen og aften, så jeg på den måde for tilført naturlig anti-age døgnet rundt :)