Helt alene hjemme



Jesper har siden onsdag morgen vandret rundt nede i nogle østeuropæiske bjerge med nogle venner og her i weekenden er tøserne inviteret med i kolonihave hos 2 af deres klasseveninder, der også er søstre (bonus).



De sidste knap 24 timer har jeg derfor været helt og aldeles alene hjemme. En sjældenhed, når man ellers bor 2 voksne og 2 børn sammen. En luksus, når det af og til sker. Et helt døgn uden bagkant og deadlines for spise- og puttetider. Men, fandt jeg ud af, også lidt kedsommeligt i længden. Særligt fordi dette døgn kommer oven på 2 fridage jeg har haft for mig selv, mens pigerne har været i skole. Hvor jeg har fået ryddet op og støvsuget, vasket alt vores tøj og lagt det på plads. Lavet fjollede videoer til Instagram, fulgt intenst med i valget (yeah ny regering!), binge'et hele The Keepers på Netflix (kan klart anbefales) og strikket en cardigan færdig.

Så da vi ramte lørdag eftermiddag, ramte jeg lidt sådan en, hvad skal jeg nu lave? Når jeg har slappet af længe nok, uden bagkanter eller deadlines, bliver jeg ofte en blanding af rastløs og doven. Der skal helst skulle ske noget. Jeg har selvfølgelig strikket helt sindsygt meget, men jeg får altså ondt i numsen af at sidde ned alt for længe ad gangen - sådan helt bogstaveligt. Jeg har også inviteret veninder over til brunch, men det er først 2. pinsedag, de kommer forbi (så får jeg også leget med nogle af mine venner her i Pinsen).

I går aftes hev jeg derfor mig selv med ud på en lang gåtur, hvor jeg med en podcast i ørerne lod mig selv fare lidt vild i kvarteret rundt om Damhussøen mens jeg reflekterede lidt over, hvor sundt det nok er, at blive helt alene med sig selv en gang i mellem og mærke, at man rendt faktisk savner at være sammen med de mennesker man bor op og ned af dag ud og dag ind. For det er jo ikke tilfældigt, at man bor sammen med dem, har lyst til at have en hverdag med dem og glæder sig over at kunne holde ferier og fridage med dem.

Så mega dejligt med fridage for mig selv og et døgn helt alene hjemme, men hvor bliver det også skønt at hente pigerne igen om en times tid og vågne op i morgen sammen med Jesper, der returnere en gang i nat 



Mor jubilæum - 10 år med Ida!



I fredags blev Ida 10 år! Min ældste, skønne datter. Hvilket vil sige at jeg har været mor i 10 år - det er vel sådan set et jubilæum. Et Mor-jubilæum.

Og det er vildt nok, en dekade, et årti og så føles det alligvel som lige den anden dag, at jeg sad og klappede ivrigt over, at Ida stavrede af sted på sine små ben ved egen hjælp. Nu har vi sagt farvel til SFO, goddag til klub, egen telefon og et tweenliv, vi forældre ikke nødvendigvis behøver at være en del af. Nu lærer hun igen at gå selv og begå sig på en helt ny måde. Det samme gør jeg og jeg er slet ikke lige så sikker på mig selv, som jeg var dengang det var en baby, der bogstavelig talt skulle lære at gå. I min verden er det 100 gange nemmere at have blebørn - også 2 på en gang, som vi havde.

Men det er (heldigvis) også en sjov opgave, det her med at være forældre til større børn. Jeg er jo trods alt også selv blevet 10 år ældre og så ved som bekendt efterhånden et og andet. Men ligesom man skulle finde ud af hvem det var, man havde fået med hjem fra fødslen, er det som om, at vi nu også skal til at lære et nyt barn at kende. En ny Ida, der dels består af en hel masse af den Ida vi kender og dels af en Ida, der er ved at blive et helt og selvstændigt menneske. Det er en priviligeret opgave at være førstehåndsvidne til den udvikling.



Med til både fødselsdags- og jubilæumsfejring hører selvfølgelig kage! Noget jeg både kan hygge mig med og frygte lidt. Ida finder altid et billede af flotte kager, hun ønsker sig vi serverer til hendes fødselsdag og jeg kan som regel ikke rigtig overskue projektet og får den næsten altid tørret af med "den sædvanlige" lagkage. Det var også den jeg lavede, da jeg gik og forberedte mig til Idas første fødselsdag (hvor jeg i øvrigt også lige havde fundet ud af, at Eva var på vej, så husker, at jeg var en smule rundforvirret i de dage).

I år synes jeg dog at jeg måtte mønstre lidt mere overskud på kagebagningsfronten og sagde derfor ja til at kaste mig ud i en af de flotte fra bage-Dittes "Tid til kage"-bog. Jeg måtte dog lægge veto mod den med moussebomber og macarones som pynt. Nok ville jeg udfordres, men helst også kunne sejre.



Og selvfølgelig kunne jeg bage en kage, der blev god, når blot jeg gav mig tid og fulgte opskriften uden at forsøge mig med smutveje. Der hvor jeg som regel kommer til kort er, når det gælder pynten. Men også her fulgte jeg et par fif fra bogen - og igen, gav mig tid til det.



Resultatet er nok ikke bagedystværdigt, men trods alt ret flot. Hvis jeg selv skal sige det! 10 års fødselsdage skulle der til og så fandt jeg ud af, hvad en ganache er for noget :)

Nye tider og nye børster

SPONSORERET af HH Simonsen



Pigerne har for nylig takket ja til at lægge hår og hovedbund til et par nye hårbørster fra HH Simonsen, der i juni måned lancerer en ny serie af børster.

Børn og hårredning er som bekendt ikke altid den bedste kombi. Specielt Eva, er generelt ikke den store fan af konceptet og jeg er ofte ud i en form for tvang, for at få hende til at gøre det. Med Ida begynder det at være det lig modsatte. Hun har for en måneds tid siden fået klippet håret op i en page og med kort pandehår og det skal gerne sidde snorlige og hellere reddes en gang for meget end en gang for lidt :) Så er det man mærker, at man har fået en tween-pige i huset. Ohh gys, hvor gik tiden pludselig hurtigt! Er ikke helt sikker på jeg er helt fan af de nye tider dette bringer med sig allerede.



I en kombination af, at Eva elsker at få nye ting og at børsten hun har fået vitterligt er en lækker børste, er Eva nu helt glad for at rede sit hår og har gjort det ganske frivilligt lige fra vi modtog pakken. Den børste hun har fået er en Wonder midi brush. Den fås også i stor/normal version. Og egentlig har jeg altid tænkt, at pigerne ligeså godt kunne have en børste i voksenstørrelse, hvilket de også har haft, nu da de begge har ret meget hår. Men nu hvor de har fået en mindre børste, kan jeg godt se, at det nok har været en fejl med en stor børste. Den lille børste er selvsagt meget nemmere for dem at håndtere og det er som om den bare passer bedre til dem.



Wonder brush'en har et buet børstehoved og enormt fleksible pigge, der overhovedet ikke river i håret. Vi har også HH Simonsens Wet brush børster, der er kendt for det samme og denne nye børste, synes jeg virker endnu bedre ift. ikke at rive i håret. Da jeg spurgte Eva om hun kunne lide sin nye børste sagde hun ja og spurgt til hvorfor, svarede hun, at det er fordi den er rarere og "det er som om man kun skal redde håret én gang hvert sted".



Idas børste er en Gloss midi brush (den sorte på billedet) og den har alle Wonder brush'en gode kvaliteter + ægte vildsvinehår, hvilket man også kender fra meget dyre hårbørster som fx Mason Pearson. Vildsvinehårene hjælper med at fordele håret naturlige olier fra hovedbunden og ud i hele håret. Apropos det med tween-alderen er lige netop denne feature en fordel ved Idas børste.




Jeg satser på at børstens nyhedsværdi holder så længe, at Eva selv bliver fan af, hvor pænt hendes hår ser ud, når det er blevet redt og at Ida ikke slider hverken spejle eller tålmodigheder op af alle de ekstra gange håret liiige skal tjekkes. Under alle omstændigheder vil jeg godt erklære mig som fan af de nye børster - og med tiden bliver jeg det vel også af de nye tween-tider vi har i vente herhjemme...



De nye hårbørster kommer til salg i frisørsaloner fra juni måned.