Sommerferiens sidste is...

Sommerferiens sidste ferie-is i ZOO


Så blev det søndagen før skolestart. Feriens sidste is er købt og indtaget og det virker på een gang lidt trist og virkelig rart, at hverdagens jam banker på døren igen i morgen tidlig.
Det har været en skøn sommerferie! Uden at det skal lyde alt for sukkersødt, så er vi endnu en gang blevet bekræftet i, at vores lille familie er rigtig gode til at holde ferie sammen og nyde hinandens selskab 

Vores første sommerferie-stop på Egeskov Slot

Det har også været en sommer, hvor vi i 3 af ugerne har måtte undvære vores børn, da de har været af sted med begge siders bedsteforældre og til sidst en uge på FDF-sommerlejr. Sidstnævnte trak især tænder ud, da det var helt uden nogen form for kontakt med pigerne. Men, skulle det vise sig, var det vist mest forældrene, der led under dette. Tøserne har nemlig haft en fest med at være af sted, citat: helt uden voksne! Hvilket jo i virkeligheden nok er en tilstand, vi skal begynde at vænne os til...

Rømø i regnvejr


Men for nu vil jeg vænne mig til, at hverdagen for alvor begynder igen i morgen og at vi har en lang dejlig sommerferie vi kan nyde minderne af lang tid endnu. Og så vil jeg nyde denne skønne sensommertid vi nu går ind i. For jeg har altid elsket denne tid på året. Skolestart, nye muligheder, gensyn med vennerne, mødet med nye venner - og så pakket ind i et vejr, der får den der ekstra portion gyldenhed over sig.

Kom børn, vi flyver derhen!

Der er nemlig slet ikke noget i vejen med, at sommerferiens sidste is er spist, for der er stadig tid til is i solen - også når det er hverdag.

Symaskine, savn og stjålne børn



Den anden dag fandt jeg mig symaskine frem fra bunden af kreaskabet, tørrede støvet af den og tråede den på ny. Årsagen var, at jeg skulle sy et dynebetræk fra IKEA ind til at passe til vores 200 x 200 cm's dobbeltdyne. Den slags findes nemlig ikke i IKEA, til gengæld havde de et sæt på 220 x 240 cm til kun 149,-. Hvilket altså var det, der skulle til, for at få mig til at sætte foden på pedalen igen og køre nogle meter sytråd af. Og selvom det ikke var andet end 4 meters zigzag og 4 meter ligeud-sting, så kom jeg sådan til at savne at sy! Og så startede spiralen ellers - af melankoli.


Åhh, den tid hvor jeg syede hele tiden. Den gang pigerne var små. Jeg havde mit syværelse, bunkevis af blomstret stof og et par krølhårede små basser, der i den grad aldrig gik ned på pludderbukser og flæser. Det var ligesom min ting. Mine 2 små piger og deres hjemmesyede garderobe. Det var jo bare for lidt siden. Det var en tid, jeg følte ville blive ved for evigt, da jeg stod i det. Men på en eller anden måde er den alligevel allerede forbi. Helt uden, at jeg rigtig lagde mærke til det. De blev større, men da ikke så store? Jeg syede ikke så meget mere, men jeg syede da stadig en gang imellem. Eller gjorde jeg? Okay, så begyndte jeg at strikke i stedet. Men hov, hvordan blev begge mine børn pludselig så store? Det er nogle gange som om, at det slet ikke har været en gradvis proces. Det kan føles som om, nogle tog mine små basser og byttede dem ud med et par andre og meget større børn, som jeg lige skal lære at kende påny. Og det er en meget overvældende og skræmmende følelse, når den rammer en. Som min veninde en gang skrev til mig, så f***er tiden altså med os, efter vi har fået børn. Det har totalt ramt mig i disse dage, som en melankolsk og nostalgisk mavepuster, der har sat sig som en lille permanent klump i halsen.



På lørdag skal vi vinke farvel til tøserne, der skal på sommerlejr med deres FDF-gruppe. Endnu en uge i denne sommerferie, hvor pigerne er ude at opleve en masse uden os. Det bliver den tredje uge i denne sommerferie. Og det er så fedt, at de kan, vil, tør og kommer af sted til disse ting. Det er også super fedet, at de har hinanden. Jeg skal bare lige lære også, at have det super fedt med, at de kan så meget uden mig (og Jesper) og at det er helt okay. Ja faktisk helt naturligt. Jeg kan bare ikke forstå, at det er der vi er, i vores forælderskab. For som sagt, så var jeg ikke helt med på, at de er blevet byttet ud med de her store børn - endnu.



Som en kur, tog jeg pigerne med ned i Stof & Stil i dag, hvor vi købte ind til en nederdel til dem hver. De er nu WIP og jeg kan mærke, hvordan det gør noget godt for mig, efterhånden som jeg kan se et resultat forme sig - et vellykket et vel at mærke. Man skal simpelthen ikke fornægte, hvad ens hobby kan betyde for en i form af sindsro og identitet.

Plante-magi 🍅

Tirsdag i sidste uge forlod vi vores matrikel for at drage ud i det danske sommerland. En uge senere var vi retur og da vi hen ad aftenen kørte op foran vores lejlighed var jeg mest af alt spændt på at se, hvordan vores grønne familiemedlemmer havde klaret adskillelsen.

Jeg havde på forhånd vandet godt, både aftenen før og morgenen for afrejse. Især min tomatplante på altanen og mit vildtvoksende citrustræ i stuen var jeg bekymret for, da disse to er de mest væskekrævende 🍋



Heldigt for mig - og planterne, har det ikke været svedende hedebølge og alle planter stod fint, da vi kom hjem - dog tørstige, især citrustræet. Men tomatplanten, den havde det trist. Den så faktisk helt tør og slatten ud, hængende derude på altanen :(

Den var dog mere slatten end tør, så jeg gav den en ordentlig spandfuld vand i går aftes og krydsede fingre. Og tænk sig, her til morgen stod den frisk og rank igen, som havde den ingen væske savnet.
Det er da nærmest magisk!



Nu venter vi bare på, at dens små tomater bliver røde 🍅 nam, nam...